|
Selvmordsforskning, formidling og forebyggelse
v/Elene Fleischer (Ph.d.)
Forskningsprojekt: Har ældre mennesker andre behov?
Et nyt forskningsprojekt vil skabe et bedre liv for ældre mennesker, der er efterladte efter selvmord. Metoden er at udvikle metoder til at støtte ældre efterladte efter selvmord.
Elene Fleischer, som sammen med nefos er en del af forksningsprojektet spørger: "Har ældre mennesker andre behov end yngre, der mister? Vi ved det ikke og internationalt er der meget lidt forskning omkring ældre, der som efterlevende over 65 år, der står tilbage".
Målgruppen for projektet er præster, politibetjente, sundhedspersonale, pårørende, naboer og andre, der er i berøring med ældre mennesker, der mister en nærtstående ved selvmord.
Bag projektet er Psykiatrien i Region Sjælland, NEFOS (Netværk For Selvmordsramte) og Psykiatrisk Center København. Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 3.1. million.
Læs mere her
Læs pressemeddelelsen "Psykosocial rehabilitering af ældre mennesker, der er efterladt efter selvmord"
Diagnosen demens får ældre til at begå selvmord
Signaler om selvmordstanker hos demente ældre skal tages alvorligt, viser forskningsprojekt fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
Bliver jeg en byrde for mine nærmeste, hvor længe kan jeg klare mig selv, og hvor afhængig bliver jeg af hjælp fra det offentlige? Bekymringerne hos ældre, som får konstateret demens, er enorme, og nu viser et studie fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, at diagnosen rent faktisk får en del demente ældre til at tage deres eget liv:
"Risikoen for selvmord blandt ældre med demens er 3-10 gange højere end blandt andre ældre...
Læs mere her
Efter selvmord: De efterladte behov for støtte
Forskergruppen af 2004 fortæller at den første artikel om forskningsprojektet om danske efterladte nu er publiceret i Psykolog Nyt nr. 6 , 2006.
Overskriften lyder: Efter Selvmordet - der er et misforhold mellem de efterladtes behov for hjælp og den støtte,s om tilbydes fra det offentlige. Ny selvmordsforskning viser, at de efterladte har brug for professionel hjælp.
Forskningen blev påbegyndt 2004 og forventes afsluttet 2008.
Artiklen kan også ses på nettet, klik på den røde linje og så kan du åbne en pdf-fil af artiklen her
Nyt om Forskningsprojektet om efterladte
Da blev i 2005 udsendte ca 400 spørgeskemaer og vi har nu modtaget ca. 300 besvarelser. Heraf har godt 200 givet deres tilsagn om at medvirke i et personligt interview. Denne opbakning er meget positiv, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for den store interesse for projektet.
Vi har bestræbt os på at alle, der har indvilget i at give et personligt interview, har modtaget en kvittering, enten pr. mail eller pr. brev. Skulle det være glippet i et enkelt tilfælde, bedes I sende en mail til fleischer@elene.dk.
I løbet af foråret 2006 vil du modtage en ny henvendelse om hvornår det personlige interview kan gennemføres.
Til toppen
En case-kontrolleret, psykologisk autopsi af ældres selvmord, som blev påbegyndt 2005 og forventes afsluttet 2008.
Projektet har to overordnede formål, hvor det ene er at undersøge belastende hændelsesforløb, der for nogle ældre fører til selvmord. Der vil være fokus på ældres håndtering af belastninger og tab, set i lyset af tilgængelige ressourcer, personlige såvel som offentlige. Det andet formål er at undersøge behandlingsforløb af depressive lidelser.
Projektansvarlig er Jan-Henrik Winsløv, psykolog,jhw@psykiatri.aaa.dk projektforsker og Elene Fleischer, Ph.d., projektforsker, Center for Gerontopsykologi v/ Psykologisk Institut, Århus Universitet & Gerontopsykiatrisk afd. Psykiatrien i Århus amt. Projektet gennemføres i samarbejde med de retsmedicinske instittutter i Århus og Odense.
Flere spørgsmål, skriv til Elene Fleischer på efl@psykiatri.aaa.dk
eller til Jan-Henrik Winsløv på jhw@psykiatri.aaa.dk
Læs mere om projektet her (PDF)
Du kan deltage i undersøgelsen ved at klikke på linket herunder:
her
Til toppen
Der er godt gang i forskellige forskningsprojekter og andre projekter om ældre og mistrivsel.
Hvis du er interesseret i at læse om de forskellige kan du her se en liste over udvalgte projekter:
Til toppen
Forskellige forklaringsmodeller
Når selvmord står på dagsordenen i forskerkredse, kan der vælges imellem et vælg af typologier og forklaringsmodeller for at få indblik i den selvdestruktive adfærd. Nødvendigheden af ihærdige forsøg på, at forstå de mange facetter af selvmord springer i særlig grad i øjnene. I 1997 begik 817 danskere selvmord. I 2000 blev der begået 727 selvmord. Dertil kommer et stort antal selvmordsforsøg. Det anslåes at antal selvmordsforsøg er ca. 10 gange antal selvmord. Alligevel er det det laveste hidtil i de seneste 100 år.
|
Bogen »Den talende Tavhed - Selvmord og selvmordsforsøg som talehandling« af Elene Fleischer. Bestil bogen ved at ringe på telefonnummer 66 15 79 99, eller ved at trykke på billedet.
|
Mit første forskningsprojekt blev afsluttet i 1997 under titlen: Selvmord som nonverbal kommunikation - selvmordsforsøg som talehandling, og udkom som bog i 2000 under titlen "den talende tavshed". I min forskning anskues enhver selvmordshandling som kommunikation, og dermed betragter jeg også selvmordsadfærd som en måde at tale på. Min grundlæggende hypotese er, at selvmordshandlinger er en variant inden for en relativ normal måde at ytre sig på, og selvmordshandlinger kan betragtes som ytringer, som almindelige mennesker kan anvende i ekstreme situationer, især når verbale ytringer opleves utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. I enhver kommunikation betyder tavshed noget og den tolkes ud fra hver enkelt persons referenceramme. I Selvmordets kommunikation er tavsheden altafgørende.
Ved at hente inspiration fra Watzlavick, Bateson, Austin, Searle, Habermas og især Luhmanns arbejde præsenterer jeg en kommunikationsteoretisk ramme, indenfor hvilke selvmords handlinger - betragtes som talehandlinger, og analyseres som sådan.
Otte kvinders selvmordshandlinger
Anden del af afhandlingen præsenterer otte kvinders selvmordshandlinger og disse gøres til genstand for en analyse, således at læseren får en fornemmelse af tankegangen hos de kvinder, der ikke ønskede at dø af selvmordsforsøget. De ønskede derimod at sige noget til sig selv eller til en betydningsfuld person i omverdenen. At to af kvinderne siden er døde som følge af deres gentagne selvskadende handlinger er ikke med i afhandlingen.
Til toppen
Måske har forskergruppen Ældre og selvmord, nedsat i 2001, din interesse. Det er en åben gruppe bestående af både praktikere og forskere, der mødes cirka hver anden måned. Har det din interesse, så tag kontakt til tovholderen: Psykolog Jan-Henrik Windsløw, Center for Gerontopsykologi, Århus, tlf. 77 89 38 84.
Se dato og mødesteder på hjemmesiden www.geronet.dk
Til toppen
|
|