Selvmordsforskning, formidling og forebyggelse

Fleischer Research & Consulting

v/Elene Fleischer (Ph.d.)

Kikkerten nr. 1

Indholdsfortegnelse

• "Kikkerten", et nyhedsbrev har set dagens lys
• Hvorfor et nyhedsbrev?
• Et modelprojekt til forebyggelse af ældres selvmord
• En sygehjælpers selvmordsoplevelse
• Den lille kommune: Svært at få luft til det hele
• Den store kommune: Store offentlige møder

"Kikkerten", et nyhedsbrev har set dagens lys

Velkommen til det første nyhedsbrev om projektet Ældre og selvmord. Det vil udkomme ca. hver anden måned, i takt med at projektet udvikler sig.
 
Nyhedsbrevet, der er et led i den generelle vidensformidling, vil formidle nyt om:

• Projektets løbende status
• Kommende lokale aktiviteter i Give og Horsens Syd
• Kurser og efteruddannelsesaktiviter i Give og Horsens Syd
• Kortlægning og formalisering af tværfaglig og tværsektionel samarbejde
• Udvikling af undervisningsmaterialer
• Den nationale indsats i forhold til ældre og selvmord

Gode ideer er velkomne

Hvis du har en ide eller en god historie i relation til projektet ældre og selvmord, vil vi meget gerne høre fra dig. Nyhedsbrevet kan være med til at bringe dine erfaringer videre - og kan på den måde være med til at bygge små broer mellem de involverede samarbejdspartner i Vejle Amt.

"Kikkerten" stiller skarpt

Vi har døbt nyhedsbrevet "Kikkerten". Nyhedsbrevet har fået navnet fordi læserne med det i hånden vil kunne se, hvad der rører sig inden for selvmordsforebyggelse og selvmordsforskning i forhold til ældre, og fx se over kommunegrænser og stille skarpt på, hvordan andre kommuner prøver at løse opgaven.
 
Men brevet har også fået sit navn fordi "kikkertsyn" er et centralt begreb, når forskere og behandlere prøver at beskrive den oplevelse en borger med selvmordstanker har. Borgerens verden bliver nemlig drastisk indskrænket, indtil der til sidst kun syntes tanker om døden tilbage. Det kalder man "kikkertsyn".

Hvorfor et nyhedsbrev?

Nyhedsbrevet er det medie, som det næste år skal holde de faglige ansatte, der er tilknyttet ældre medborgere i Vejle Amt, der blev interviewet i forbindelse med modelprojektet "Ældre og selvmord i Vejle Amt" orienteret.
 
Men nyhedsbrevet "Kikkerten" er også tænkt som en metode at formidle processen med at få anden del af projektet om ældres selvmord i Vejle Amt, ud til alle interesserede. Ikke kun i Vejle Amt. Ved at lægge den på Vejle Amts hjemmeside er det nemlig muligt for alle interesserede at holde sig ajour.
 
Som interviewansvarlig i fase 1 og projektleder for fase 2 ønsker jeg at bibringe læserne en fornemmelse af, hvad projektet indeholder. Da jeg er tilknyttet projektet på deltid har jeg købt en kollega, freelance journalisten Jan Simmen, til at bistå mig med det skriftlige arbejde.
 
- Hvad handler modelprojektet egentlig om, kunne man spørge. Ved at gå ind referencegruppens hjemmeside kan læseren få en fornemmelse dels af hvad den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord drejer sig om( www.selvmordsforebyggelse.dk). Dels kan læseren ved at gå ind på modelprojekterne og at se tema 33 og 88, få en fornemmelse hvad model projektet i Vejle Amt handler om.
 
Hvis læseren er interesseret i at vide noget mere om mig som person og mine kompetencer, kan I finde det her på hjemmesiden: www.fleischer.elene.dk . Man kan også kontakte mig ved at skrive til mig på fleischer@elene.dk
 
Men hvem er ham freelance-journalisten? Og hvorfor lige ham? Journalist Jan Simmen har skrevet en del artikler om selvmord og selvmordsforebyggelse, og vi har tidligere arbejdet sammen når der skulle skrives artikler til fx fagblade. Han kan i øvrigt kontaktes ved at skrive til her. På hans hjemmeside www.Freelance-Danmark.dk kan du læse om Jan Simmen og klikke dig ind på nogle af hans artikler.

Et modelprojekt til forebyggelse
 
 
af ældres selvmord

Ældre og selvmord, fase 2

Baggrund:

Fase 2 er en videreudvikling af den gennemførte fase 1 i modelprojektet "ældre og selvmord". Formålet med kortlægningsundersøgelsen, fase 1, var at afdække behov for kompetenceudvikling, udvikling af det tværsektorielle samarbejde og samarbejde mellem de frivillige og en offentlige sektor i forhold til målgruppen ældre.
 

Fakta Rapporten er resultatet af fase 1, mens modelprojektet for Ældre og Selvmord er rammen for fase 2.   Kortlægningsundersøgelsen, som er fase 1, er publiceret som rapporten: "Ældre og Selvmord i Vejle Amt", og kan bestilles ved at skrive/maile til jyc@vejleamt.dk .

I kortlægningsundersøgelsen gav de interviewede fagpersoner udtryk for behov for en afklaring af deres egen opfattelse af ældre mennesker; en afklaring af holdninger og syn på (liv og), selvmord og døden. De havde brug for mere viden om hvad der kan få ældre til at overveje selvmord, patologisk sorg og depression. Træning i samtale og kommunikation blev specielt fremhævet. Desuden er der behov for at udbygge og forbedre såvel det interne samarbejde som det eksterne tværfaglige samarbejde.

Overordnede anbefalinger fra rapporten

• At bibringe ældre værdighed, når det ældre menneske oplever situationen uværdig
• Teoretisk viden om depression, patologisk sorg, alkoholmisbrug og selvmordsadfærd
• Færdighedstræning og teoretisk forståelse af samtalens struktur
• Kortlægning af mulige samarbejdspartnere, der ikke er ansatte i plejesektoren. At der skabes formelle samarbejdsrelationer med både præster og frivillige

Formål

Formålet med fase 2 er at udvikle en ramme for kompetenceudvikling og udbygning af samarbejde mellem de forskellige parter, der har kontakt med ældre.
 
Fokus er på forebyggelse af selvmord og kortlægningsundersøgelsen peger på, at det er vigtigt, at inddrage risikoområder, såsom depression og patologisk sorg. Det handler om mere viden om de omtalte emner og kende risikotegn. Dernæst at være i stand til at reagere på risikoadfærd og iværksætte relevant støtte.
 
Fase 2 skal tilrettelægges således, at både støtten til ældre styrkes og støtten til "hjælperen" styrkes gennem vejledning og netværk.
 
Fase 2 tager udgangspunkt i de tre principper, som anden selvmordsforebyggelse bliver tilrettelagt efter, nemlig:

• Identifikation af selvmordsadfærd
• Vurdering og afklaring
• Visitation til relevant behandling og støtte

Indhold og metode:

Modellen skal indeholde:

• Undervisning
• Informationsmateriale
• Samarbejdsmodel for hvordan der kan samarbejdes på tværs af faggrupper og sektorer.

Projektorganisering:

Projektet skal tilrettelægges og udvikles sammen med Give Kommune og Horsens Kommune, Sundhedscenter Syd.
 
Projektansvarlig er vicekontorchef Anette B. Jacobsen, Sundhedsforvaltningen, Sundhedsfremme- og Sygesikringsafdelingen, Vejle Amt.
 
Elene Fleischer, projektleder er ansvarlig for planlægning, gennemførelse, herunder udarbejdelse af materiale, tilrettelæggelse af kurser, temadage og netværksopbygning/model for samarbejde samt den afsluttende beskrivelse af projekt. Evalueringen vil ske i samarbejde med Udvikling og uddannelsesafdelingen i Vejle Amt.
 
Der er nedsat styregruppe for projektet med følgende repræsentanter:
 
En repræsentant fra de kommuner der deltager i projektet, UddannelsesCentret i Vejle Amt, Medieafdelingen, Vejle Amts depressionskampagne, amtssundhedsplejersken, vicekontorchef fra sundhedsforvaltningen og projektlederen.

Evaluering:

Evalueringen vil tage afsæt i fase 1, kortlægningsundersøgelsen om ældre og selvmord. Fase 1 vil danne grundlag for evalueringen af det videre projekt.
 
Evalueringen vil blive udarbejdet i forbindelse med planlægningen, således at det både sker en evaluering af kompetenceudviklingen og materialet. Erfaringer fra det gennemførte projekt skal implementeres i det endelige materiale.
 
Desuden vil processen med udviklingen af en samarbejdsmodel internt og eksternt blive beskrevet. Det skal bemærkes, at tidsrammen ikke gør det muligt at evaluere den langsigtede effekt af samarbejdsmodellen internt og eksternt.
 
Evalueringen tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med Uddannelses og Udviklingsafdelingen i Vejle Amt.

Formidling:

Projektet startes og afsluttes med en temadag hvor alle repræsentanter fra kommuner i Vejle Amt inviteres til at deltage. Målgruppen er områdeledere og ledende hjemmesygeplejersker. Første temadag er en introduktion til alle kommuner om emnet Ældre og Selvmord og information om modelprojektet. Og den afsluttende temadag vil blive en formidling af erfaringer fra modelprojektet med henblik på at andre kommuner i Vejle Amt kan implementere modellen.

Forankring:

Da samarbejdet mellem kommunerne og amtskommune vedrørende ældre generelt ligger i amstssundhedsplejerskens regi vil modelprojektet fremtidigt blive forankret i amtssundhedsplejerskens samarbejde med den kommunale hjemmepleje.

Tidsramme:

Projektet skal afvikles og være afrapporteret senest efterår 2003.

En sygehjælpers selvmordsoplevelse

Der blev tilbudt krisehjælp én gang, bagefter var der stilhed

Det var en grusom afslutning på et gammelt liv. Faktisk var den ældres selvmord så blodigt, at selv Falckredderne blegnede ved synet. Og det på trods af at de ellers nok er vandt til at se og opleve lidt af hvert.
 
Men det var ikke Falckredderne der var så uheldige at opdage den gamle mands tragiske afslutning på livet: Det var en sygehjælper. En sygehjælper der på sin runde låste sig ind hos den gamle mand.
 
Hun var intetanende mødt op hos den gamle mand, som så mange gange før. Denne gang blev dog voldsomt anderledes. Da hun åbnede døren ind til den ældre, var der ikke nogen der svarede på hendes højlydte hilsen. Der var tavshed. En tavshed som fandt sin forklaring da hun opdagede, at den gamle mand havde taget livet af sig selv. Lidt senere var både Falckredderne og politiet til stede. Sygehjælperen blev afhørt. Og der var en trykket stemning. Politimanden tilbød hende krisehjælp, men sygehjælperens tanker var allerede fløjet videre til den næste borger, som hun vidste ventede hjælpeløst på hende. Tilbudet om hjælpen blev afslået. Det skulle blive både første og sidste gang hun fik tilbudt krisehjælp.

Ingen psykologhjælp

Mens det er normalt for andre erhverv, der også risikerer voldsomme oplevelser, at der er faste regler for automatisk psykologbistand, så fandtes der tilsyneladende ikke noget der bare tilnærmelsesvis lignede en fast procedure. Sygehjælperen måtte nøjes med at tale om sine oplevelser med sin mand. Og det var da, ifølge sygehjælperen, også godt nok.

- Jo, det ville nok have været bedst, fortæller sygehjælperen, som ønsker at være anonym(navnet er redaktionen bekendt).

- Jo, jo. Jeg blev da ringet op af min chef om aftenen, og hun spurgte da også, hvordan jeg havde det.
 
Men selv om sygehjælperen ikke var utilfreds med den behandling, så afslører hendes oplevelser da også, at der udover telefonopringningen ikke skete mere i sagen.
 
- Vi er ellers ret gode til at støtte hinanden, men det selvmord blev der nu ikke snakket ret meget om. Det er nok fordi selvmord er et tys-tys-område, gætter sygehjælperen som vi her vælger at kalde for Lilly Hansen.

- Nej det tror jeg ikke. Vi reagerer alle sammen vidt forskelligt. Jeg tror ikke engang at det er afhængigt af hverken erfaringer, eller alder, mener Lilly Hansen.

Plejerne skal efteruddannes

- Jeg tror, at det er vigtig at vi får åbnet op for selvmordsemnet. Så jeg synes at det er en rigtig god ide med efteruddannelse. Jeg kunne nu også godt tænke mig, at det blev en fast del af uddannelsen, så de nye lærer at fange de signaler de ældre sender, når de går med selvmordstanker.

- Det ved jeg ikke. Men det gælder om at uddanne som mange som muligt.

- Det har vi jo nok. For vi tager jo ud til langt flere ældre, end sygeplejerskerne. Vi tager jo også ud til dem, der ikke er så dårlige, at de har brug for hjælp fra læger og sygeplejersker.

- Det ved jeg ikke. Det kommer vel også hvor meget vedkommende ville have åbnet sig. Men mange ældre får kun besøg af en sygeplejerske få gange om måneden, når medicinen skal udleveres.

- Ja, det gør vi da. Så jeg vil da også tro, at det er plejerne der har mest brug for opkvalificering, fastslår Lilly Hansen nu med en del mere sikkerhed i stemmen, end tidligere.
 
Det næste kursus Lilly Hansen skal på, bliver dog ikke inden for selvmord, men derimod et kursus i blandt andet madlavning mm.

Den lille kommune: Svært at få luft til det hele

I første omgang bliver det kun sygeplejerskerne der bliver sendt på skolebænken

Det er ikke nemt at hive mandetimer til kurser ud af en lille stab medarbejdere. Og slet ikke hvis den i forvejen knokler for at løfte de daglige arbejdsbyrder. Men de vilkår har man indstillet sig på i Give Kommune, hvor man går på med krum hals, og prøver at få stablet en model på benene, der passer til Give Kommune. En model der kan være med til at sætte en dæmper på den sørgelige selvmordsstatistik de ældre på landsplan tegner sig for. For tanken er, at modellen til sidst også kan bruges af andre kommuner.
 

I Give Kommune ser man frem til at videreuddanne personalet.

Selv om modellen dog er langt fra færdig, ligger det allerede nu fast, at der ikke er luft nok til, at også kommunens hjælpere kan få undervisning og efteruddannelse i emnet ældre og selvmord. De skal nemlig i forvejen på fire ugers efteruddannelse.

Sygeplejerskerne på skolebænken

- I første omgang ser det ud til, at det kun bliver sygeplejerskerne, der får undervisning i emnet ældre og selvmord. Når den gruppe er igennem forløbet, så ser vi på de erfaringer vi så har fået, og strikker et passende forløb sammen til hjælperne, fortæller assisterende ældrechef og sygeplejerske Birthe Pors. Som assisterende ældrechef er hun også bindeled mellem ledelsen og kommunens fem selvstændige plejedistrikter.
 
- Men vi glæder os faktisk til det her, for jeg tror, at vi alle får et fagligt løft. Og det ikke kun i forhold til selvmord, men at vi generelt bliver bedre til kommunikation og sorghåndtering.
 

Fakta I Give Kommune planlægger man i første omgang at opgradere sygeplejerskernes faglige viden. Man overvejer at efteruddannelse enten skal ske som heldagskurser eller eftermiddagskurser. Der skal findes og uddannes mindst to særlige "ressourcepersoner", der kan sættes ind, hvis det bliver nødvendigt. En ressourceperson kan være en præst eller fx en frivillig. Både læger, præster og frivillige inviteres til øget samarbejde Styregruppen vil kortlægge de stærke sider de forskellige fag- og interessegrupper i kommunen repræsenterer.

- Det sværeste bliver nok at finde det nødvendige overskud der skal til, for at engagere sig 100% i projektet, når arbejdet samtidig skal passes ved siden af, forudser Birthe Pors.
 
Foreløbig er der blevet nedsat en lille styregruppe, som blandt andet diskuterer indholdet af den efteruddannelse sygeplejerskerne skal gennemgå. Et andet problem styregruppen også diskuterer er, hvordan efteruddannelse skal forløbe. Skal det være heldagskurser, eller kurser om eftermiddagen.
 
Spørgsmål der er vigtige at besvare i en lille kommune som Give, som ikke har så mange på lønningslisten, at det daglige arbejdsprogram kan tåle alt for mange på kursus ad gangen. Der skal jo luft til både sygemeldinger, ferier, omsorgsdage og hvad der ellers hører til.

"Selvmord? Da ikke hos os"

"Selvmord? Da ikke hos os!" Det var den første tanke Birthe Pors fik, da hun første gang blev kontaktet og spurgt, om Give Kommune ville medvirke i projektet om ældre og selvmord. Men alligevel sagde hun ja til at medvirke i projektet.
 
- Men så ville skæbnen, at der kort efter var to ældre i kommunen der begik selvmord. Og det satte altså nogle tanker i gang, fortæller Birthe Pors.
 
Tanker der gik i retning af, om der var et alvorligt problem man havde overset. Om "Hr. Hansen" nu også døde af naturlige årsager, eller om han tog sit eget liv ved fx at indtage for mange medikamenter. En usikkerhed begyndte at ulme, og spørgsmål om hvilke ældre der eventuelt kunne være selvmordstruede dukkede op i bevidstheden hos sygeplejerskerne. Derfor ser Birthe Pors også frem til det kompetenceløft kurset vil give sygeplejerskerne.

Vi kan altid blive bedre

At rapporten over projektets første fase afslørede en mangel af faglig viden og psykologiske redskaber, undrer ikke Birthe Pors. Og hun erkender da også blankt, at der er brug for mere teoretisk viden om selvmord og sorghåndtering. Men også i redskaber til hvordan man fx håndterer den vanskelige samtale med en efterladt eller en ældre der truer med selvmord falder et tørt sted.
 
- Jeg er nok i grunden ikke så overrasket over rapportens konklusioner, for vi kan jo altid blive bedre til fx at kommunikere og håndtere ældres sorg og depressioner, fortæller Birthe Pors.

På jagt efter samarbejdspartnere

Efteruddannelsen af sygeplejerskerne er ikke det eneste tiltag styregruppen har sat på tegnebrættet. Man er så småt gået i gang med at finde samarbejdspartnere, der i kraft af deres erhverv eller interesse kan bidrage til projektet. Både Ældresagen, præster og fx læger inviteres til samarbejde. Derfor ser Birthe Pors også projektets fase 2 som en spire til både nye og styrkede samarbejdsbånd, med fx præsterne.
 
- Jeg ser frem til at gøre bedre brug af de ressourcer, der sandsynlig vis ligger "ubrugt" hos de forskellige grupper.
 
En anden ide styregruppen også har på tegnebrættet er ideen om mindst to såkaldte "ressourcepersoner". Altså to personer der får styrket deres faglige kompetence yderligere, så de kan sættes ind, hvor der er brug for dem.
 
- Disse to behøver ikke at være sygeplejersker. En ressourceperson kan fx godt være en frivillig eller en præst, fortæller Birthe Pors, som understreger, at det hele endnu er i planlægningsfasen.

Den store kommune: Store offentlige møder

I Horsens planlægger man en indsats, der kommer til at involvere så mange som muligt

I Horsens kommune er man ved at planlægge store offentlige møder, hvor alle der har lyst til at vide mere om ældre og selvmord, kan dukke op. Fire møder i alt. Med emner som "hvordan støtter vi de ældre når de har en depression" og "hvordan kan vi være med til at bevare de ældres værdighed" håber kommunen at nå ud til så bred en offentlighed, som muligt. Kommunen har tidligere prøvet noget lignende, hvor man med succes inviterede offentligheden til et møde om ældre og demens.
 

Fakta I Horsens Kommune er det planen, at både sygeplejerskerne, visitatorer, det opsøgende personale og plejepersonalet skal på kursus. Også præsterne og lægerne inviteres til at deltage på et tre-firedages kursus Hvor meget kursus plejepersonalet skal have, er endnu uvist. Kommunen planlægger også, at inddrage offentligheden i det forebyggende arbejde. Det gøres igennem fire store offentlige møder. Samarbejdet på tværs af fag- og interessegrupper skal præciseres og forbedres. Det hele skal gerne munde ud i en manual til sidst.

Men møderne er dog langt fra den eneste indsats områdeleder Birthe Vilstrup allerede nu kan afsløre, vil blive sat på skinner i den nærmeste fremtid. Skinner der meget gerne skulle være med til at etablere en bedre kontakt ud til de selvmordstruede ældre der er i kommunen.
 
- Vi er ikke færdige med planlægningen, men personalet skal i hvert fald undervises. Noget i retning af 3-4 dages kursus til sygeplejerskerne, visitatorer og dem der laver forebyggende besøg. Præster bliver også inviteret med, fortæller områdeleder Birthe Vilstrup, fra Sundhedscenter Syd, Horsens Kommune.
 
Også de professionelle hjælpere vil blive sendt på kursus, selv om det endnu er uvis hvor mange dages kursus de skal gennemgå.

Vi skal ha' luft til det

Birthe Vilstrups hverdag er meget præget af de administrationsopgaver der følger med jobbet som områdeleder. Hun er leder for hjemmeplejen for området Horsens syd med ca. 50 mennesker på lønningslisten. Og det er bl.a. disse ansatte hun nu skal finde ud af, hvordan og hvornår de skal på kursus. Dertil kommer at også personalet på plejehjem tilbydes kursus.
 
Og her kan Birthe Vilstrup da godt allerede nu se et problem dukke op: Hvordan sender man personalet på kursus, uden at arbejdsopgaver af den grund forsømmes? Men hvor der er vilje, er der naturligvis også vej. Og motivationen fejler i hvert fald ikke noget. For selvmord og især trusler om selvmord er ikke et helt ukendt begreb for de ansatte på stedet.
 
- Når en af vores ældre borgere truer med at begå selvmord, så berører det personalet. Det kan ikke undgås. Og oplever en af vores ansatte et selvmord er jeg da ikke i tvivl om, at den oplevelse kan risikere at give vedkommende men for livet, fortæller Birthe Vilstrup.

Overrasket over rapporten

Rapporten "Ældre og selvmord i Vejle Amt" konklusioner overraskede Birthe Vilstrup. Og derfor ser hun også frem til at sende sit personale på kursus, så de bliver bedre rustede til at håndtere både trusler om, og gennemførte selvmord.
 
- Jeg har oplevet at personalet har været i tvivl om hvorvidt en ældres trussel om selvmord skal tages alvorligt. Den slags situationer skal vi blive bedre til at takle. Men vi skal også blive bedre til at spørge de ældre, om de bærer rundt på tunge selvmordstanker, fortæller Birthe Vilstrup med ekstra alvor i stemmen.
 
Birthe Vilstrup forudser at sygeplejerskerne i kraft af kurset vil få flere redskaber med i deres faglige bagage. De vil blive bedre til at håndtere svære samtaler med fx deprimerede ældre.
 
- På kurset vil personalet lære en del om kommunikation. Netop kommunikation er så centralt i vores arbejde, at personalet også ville kunne anvende den del i andre sammenhænge, forklarer Birthe Vilstrup.

Væsentlige sidegevinster

Birthe Vilstrup ser desuden en række andre sidegevinster ved projektet. Hun forudser, at kurset giver den del af personalet, der måske selv har oplevet selvmord hos fx slægtninge eller naboer, lidt flere redskaber. Redskaber, som de kan bruge til at bearbejde deres egne oplevelser.
 
- Derudover regner jeg da med, at vi som ledere i forløbet bliver bedre til at støtte personalet i svære situationer, fortæller Birthe Vilstrup.
 
Hun håber også, at præsterne og ikke mindst lægerne vil takke ja til tilbudet om fælles undervisning sammen med sygeplejerskerne.

Præsterne er vigtige

Præsterne er, ifølge Birthe Vilstrup, vigtige, når der skal sættes hurtigt ind med forebyggende arbejde.
 
- Præsterne har kontakt til de efterladte. En del af dem kender vi måske ikke fra hjemmeplejen, og har derfor ingen muligheder for at vide, om de trænger til støtte og måske hurtig hjælp. Jeg tror, at et kursus hvor både præsterne og sygeplejerskerne deltager, kunne være med til at stable et frugtbart samarbejde mellem de to faggrupper på benene. Hvor vi bliver bedre til at henvise til hinanden, mener Birthe Vilstrup.
 
En af fremtidsplanerne er netop at få stablet en brugbar samarbejdsmodel på benene, hvor de forskellige faggrupper får tildelt arbejdsopgaver der falder i hak med gruppernes stærke sider. En model der også sikrer bedre kommunikation på tværs af faggrænser.
 
Det er desuden meningen, at projektet til sidst skal munde ud i en eller anden form for manual.