Selvmordsforskning, formidling og forebyggelse

Fleischer Research & Consulting

v/Elene Fleischer (Ph.d.)

Kikkerten nr. 9

Indholdsfortegnelse

• Ældreområdet styrket
• Fagfolk og frivillige sammen om forebyggelse
• Kunsten at binde trådene sammen
• Uddannelse er et nøgleord i Horsens

Som jeg i 2004 skrev i kikkerten nr. 9 så har Vejle Amts strategiplan og den Nationale handleplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord medført en større opmærksomhed på ældre og gamle menneskers livsmodsproblemer og selvmordsadfærd. Et andet resultat er, at Socialministeriets har afsat satspuljemidler til en øget selvmordsforebyggende indsats. Det sker i forhold til:

• De unges selvmordsforsøg
• De ældres, især mænds selvmord
• De sindslidende selvmordsadfærd

Gennem satspuljemidlerne fik ældreområdet økonomiske midler til at fortsætte det selvmordsforebyggende arbejde. Se under ældre på her på hjemmesiden under punkterne "Ældres livsmod" og "Nordjylland".
Nu er der gået et par år. Jeg har forlængst mistet kontakten med fagpersonalet både i Horsens og i Give, men jeg er stadig nysgerrig. Hvor meget er blevet implementeret, og hvad er videreudviklet?

Jeg spurgte Inger Anneberg, som jeg har et godt samarbejde med, om hun ville lave et par artikler til nyhedsbrev nr. 10. og her er så resultatet. Er du mest interesseret i samarbejde, så er især samarbejdet mellem den frivillige sektor, de forebyggende personaler og den kommunale politiske system i Give er spændende læsning. Er din interesse især undervisning og opkvalificering, så er Horsens modellen spændende.

Heldigvis er det sådan, at selvom Vejle Amt opløses, så lever erfaringerne videre i de nye regioner. Gives erfaringer bliver inddraget i Ny-Vejle Kommune samt i Ny-Horsens. Begge steder bliver de gode bestræbelser videreført. Direkte udløbere af Vejle projektet: er DR2 ´s 9 undervisningsfilm, hvor især film 4 viser erfaringerne i Give og Horsens.

Til toppen

I Give Kommune fortsætter det gode samarbejde mellem frivillige og professionelle i ældreplejen, et samarbejde, der skal forebygge problemer i ældre menneskers dagligdag Give Kommune deltog i projekt "Forebyggelse af selvmord hos ældre" med et ønske om at øge samarbejdet mellem frivillige og professionelle i ældreplejen.

Det skete blandt andet ved at udbyde fælles undervisning i selvmordsforebyggelse for de to grupper, og samarbejdet på kurset skabte øget kendskab til hinandens styrker.

Dette samarbejde er siden fortsat under nye former og også blevet formuleret i Give kommunes ældreplan for 2004-2009, hvor visionen lyder at "Styrke samarbejdet mellem frivillige og professionelle i ældreplejen".

- Da frivillige og professionelle gik på samme kursus i forebyggelse af selvmord, fandt vi ud af, at vi tilsammen har mange ressourcer. Vi fik et langt bedre kendskab til hinanden, og det er det kendskab, vi fortsætter med at udbygge, forklarer Laila Martinsen, forebygger og sygeplejerske i Sundhedshuset i Give, en del af ældresektoren i Give Kommune.

En bedre livskvalitet

Konsulent Elene Fleischer, der stod for de fælles kurser for frivillige og professionelle i Give, hjalp efterfølgende med at få etableret en arbejdsgruppe, hor ideerne kunne flyve frit, og det førte til formuleringen af visioner og mål for samarbejdet mellem professionelle og frivillige.

Selvmord: Fakta: I Give Kommune bor godt 14.000 indbyggere. Hjemmeplejen har ansat omkring 270 medarbejdere. Målene for visionen for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i ældreplejen lyder: 1. At øge kendskabet mellem frivillige og ældreafdelingen med henblik på at kunne benytte hinandens ressourcer 2. At politikere, ledelse, personale og de frivillige vil det. 3. At personalet ved hvilke muligheder, der er for frivilligt arbejde - både lokalt og for hele kommunen. 4. At alle nye i ældeafdelingen orienteres og inspireres til at være med. 5. At frivillige ikke erstatter hjemmeplejen, men er et supplement. 6. At personalet er gode til at se ældre borgeres behov og motivere dem. 7. At de frivillige må etablere ordninger, der passer til behovene. 8. At der findes en eller flere Tolvholdere. 9. At der skabes den fornødne tid og økonomi.

- Tanken er, at vi, ved at sikre et bedre samarbejde, kan tilføre de ældre en bedre livskvalitet, større mulighed for at være selvhjulpen og en mere indholdsrig hverdag. Vi slår samtidig fast, at de frivillige selvfølgelig ikke skal overtage de professionelles arbejde, men de frivilliges indsats skal ses som et nødvendigt supplement. Målet er i sidste ende at samarbejdet skal komme borgerne til gavn, forklarer Laila Martinsen. Hendes kollega, Birgit Antonsen, forebygger, social- og sundhedsassistent, peger på at, det er vigtigt, at man hele tiden også husker, at pleje de frivillige, fx ved at tilbyde dem kurser og ny viden.

- Ingen har lyst til at lave frivilligt arbejde, hvis det ikke værdsættes. De frivillige skal ikke være alt for usynlige og de skal først og fremmest ikke løbe panden mod en mur, når de henvender sig til de professionelle. Selv om vi kan hver sit, så er vi ligeværdige samarbejdspartnere. Hvis vi har ny viden om demens eller andre specifikke områder, er vi dem, der godt kan inddrage de frivillige i at få denne viden.

En hjælpende mappe

Konkret er det fortsatte samarbejde mundet ud i en tyk mappe, som findes i 72 eksemplarer, en mappe der er til både fagfolk, frivillige og borgere. Mappen indeholder en komplet oversigt over alt frivilligt arbejde, som kan komme ældre i kommunen til gavn, lige nu ikke færre end 37 forskellige foreninger, organisationer, ol. Mappens publicering blev mulig via tilskud fra kommunens socialudvalg, og Sundhedshuset sørger for, at den bliver revideret én gang om året via et fælles møde, som kommunens Ældreråd indkalder til.

- Alle, der arbejder med ældre, kan hente en mappe og tage den med ud til borgerne, hvad enten vi snakker forebyggende hjemmebesøg, hjemmehjælpere i hverdagen, eller om du kommer som visitator eller praktiserende læge. Mappen må også gerne lånes ud, og vi ved den bliver brugt rigtig meget af for eksempel venner, pårørende eller naboer til de ældre, forklarer Laila Martinsen.

Et eksempel kan være, at man som professionel kommer til at snakke med en ældre borger, som gerne vil have en besøgsven eller være med i en telefonkæde. I mappen kan man med det samme skaffe sig overblik over, hvilke organisationer, der står for disse ordninger og så er det let at etablere kontakt.

- Vi mener, vi kan se, det har den klare effekt, at det er blevet lettere at få øje på de frivilliges indsats, lettere at skabe kontakt mellem frivillige og ældre. Det breder sig som ringe i vandet - og vi kan se, at de ældre bliver mere udadvendte, de får styrket deres sociale netværk, forklarer Birgit Antonsen.

Forebyggende hjemmebesøg

I Give Kommune tilbydes der årligt to forebyggende hjemmebesøg for borgere over 75 år, og det tager 75 procent af borgerne imod. Derudover tilbyder forebyggerne besøg hos ældre, der bliver enker/enkemænd.

- Grundlæggende tænker vi stadig i, at de forskellige former for indsatser skal være med til at forhindre depression og selvmord hos ældre siger Laila Martinsen og peger på, at man skal huske, at mange forskellige slags hændelser kan udvikle ensomhed og måske depressioner hos ældre, det behøver ikke alene være tabet af en ægtefælle, men kan fx også være at miste en elsket hund, at miste sit kørekort, at flytte, at blive mindre selvhjulpen, mv.

- Her er vi klart som professionelle blevet bedre til at tænke de frivillige ind som et supplement, men vi skal samtidig være klar over, at både de professionelle og de frivillige efteruddannes med ny viden, siger Laila Martinsen. Birgit Antonsen tilføjer:

- Hver gang vi ansætter nye medarbejdere, bør der være en opfølgning på dette her område, så de også får den viden, vi andre har.

De to forebyggere er enige om, at kontakten til de frivillige i Give Kommune er bedre end den nogensinde har været.

- Vi skal have fingeren på pulsen, hvad angår frivilligt arbejde, og vi kan mærke, at kommunikationen er meget bedre - og det går begge veje, de er også blevet bedre til at ringe til os, både de frivillige og de ældre, siger Laila Martinsen. Både hun og Birgit Antonsen håber på, at modellen med samarbejde mellem professionelle og frivillige i ældreplejen kan smitte i den nye Vejle Kommune, som Give bliver en del af fra 2007.

- Man kan ikke arbejde sammen med de frivillige, hvis man ikke kender dem, og alle distrikter i den kommende storkommune bør have sådan et overblik over frivillige som samarbejdspartnere, som vi har i dag, siger Birgit Antonsen.

Ruth Jakobsen stoppede med sit arbejde som amtssundhedsplejerske i 1992. Siden har hun været (uofficiel) tovholder for kontakten mellem de professionelle og de frivillige i ældreplejen i Give Kommune.

- Det frivillige arbejde har altid været en naturlig del af mit liv, også mens jeg arbejdede som amtssundhedsplejerske, forklarer Ruth Jakobsen, der allerede for mange år siden var med til at starte selvhjælpsprojektet i Give Kommune - og gennem de sidste 12 år har været formand for Ældrerådet i Give Kommune.

Siden har hendes store lokalkendskab, erfaring med at planlægge og kendskabet til det frivillige arbejde for ældre gjort det naturligt, at hun ofte står som tovholder i samarbejdet mellem professionelle og frivillige. Hun deltog også på kurset om selvmordsforebyggelse i 2003 og fortæller, at kurset betød, at depression og selvmordssignaler hos ældre er kommet højere op i bevidstheden.

- I hverdagen er det ikke sådan, at vi kan pege på noget bestemt, som er selvmordsforebyggelse i det arbejde, de frivillige laver. Men vi kan gøre livet lidt nemmere for de ældre og deres pårørende, hjælpe dem på vej til at få nye ressourcer, og det kan man godt kalde selvmordsforebyggelse også, selv om vi ikke tænker lige på den måde, forklarer Ruth Jakobsen, og tilføjer, at hun, efter at være blevet undervist på området, ikke trækker sig fra en samtale, selv om dens indhold bliver mere alvorligt og måske rummer selvmordssignaler.

- Nu tør jeg spørge mere ind til det, end jeg gjorde tidligere. Jeg har fået nogle redskaber, så jeg faktisk kan pege på, hvilken hjælp man bør have, hvis man har selvmordstanker. Det gør livet lettere som frivillige, at vi har nogle redskaber at ty til.

Nyttig registrering

Ruth Jakobsen er glad over, at der er sket en grundig registrering af de frivillige organisationer i Give Kommune, en registrering, som hun mener mange ældre har gavn af.

- Det er et rart overblik at have, at vi kan slå op i mappen og ringe til dem, vi har brug for. Det har virkelig været en god proces at få dette overblik. Mappen kan lånes ud til de ældre, og den kan give anledning til snak med dine pårørende om, hvad man måske har lyst til og mulighed for. Mappen viser også, at vi har rigtig mange tilbud, selv om vi befinder os langt ude på landet, og jeg håber, at det vi har gjort, kan blive en model for, hvordan det bør gøres i den nye Vejle Kommune.

Ny viden - nye muligheder

Ruth Jakobsen giver et eksempel på det øgede samarbejde mellem professionelle og frivillige:

I regi af selvhjælpsprojektet har de frivillige netop afholdt fire mødeaftener for pårørende til demente, i samarbejde med kommunens demenskonsulenter, som stod for undervisningen.

- Det gav os lejlighed til at tale med de pårørende om hvilken hjælp de får, og om det kan gøres bedre. Jeg tror, det generelt satte fokus på den situation, de pårørende til demente står i her i kommunen, og fx har vi nu fået omplaceret nogle midler, så pårørende kan blive aflastet i hjemmet via hjemmeplejens ansatte, hvis de gerne vil afsted en aften eller i weekenderne og ikke kan have deres ægtefælle med. Den slags tror jeg er utroligt vigtigt, for man bliver meget let isoleret i rollen som pårørende til en dement. Vi har en frivillig ordning, som aflaster pårørende i dagtimerne, men vi havde også brug for at kunne inddrage de professionelle i særlige situationer.

Ruth Jakobsen understreger, at hun anser det for meget vigtigt, at der sker undervisning af frivillige, og næste tiltag fra selvhjælpsprojektet er en møderække om cancer og cancerpatienter.

- Som frivillige skal vi styrkes i det vi laver, for der kommer hele tiden ny viden, hvor vi har brug for at blive opdateret. Samtidig sker der det, at jo flere ældre, man som frivillig færdes iblandt, jo mere opmærksom bliver man på, at hvad der er af behov. For nylig blev jeg kontaktet af en ældre kvinde, der står for en lille ældreklub i et lokalt boligområde, en klub, hvor de mødes en gang om ugen, spiller lidt kort, snakker sammen, osv. Hun havde fået mit navn via en af forebyggerne i Sundhedshuset. Det, hun havde brug for, var ideer til det videre samarbejde og viden om, hvordan de kunne skaffe lidt midler til klubben. Jeg hjalp hende med at søge paragraf 115 midler, og vi fik også drøftet, hvad de kunne tage op af emner i klubben, for eksempel får de nu besøg af en kommunal kostkonsulent, som giver gode råd om, hvad ældre bør drikke og spise. Det er godt at kunne dele den slags fif med hinanden- og det er et eksempel på, hvor vigtig det er, at binde trådene sammen mellem det offentlige tilbud og de frivillige.

Synlighed koster penge

Ruth Jakobsen har fra efteråret 2006 kastet sig ind i arbejdet med at få skabt Gives første frivilligcenter, i første omgang med fokus på frivillige tilbud til ældre.

Hun har fundet et egnet lokale i Give by, et lokale, som skal danne grundlag for et sted, hvor de frivillige organisationer på skift kan være til stede og tale med dem, der kommer forbi, hvad enten man dukker op, fordi man selv gerne vil være frivillig, eller fordi man gerne vil have hjælp fra en frivillig forening.

- Men husk, at frivilligt arbejde ikke kan fungere, hvis kommunerne ikke sætter penge af til at hjælpe de frivillige, påpeger hun.

- Vi har ikke brug for så meget, men der skal være et minimum af ressourcer økonomisk, ellers fungerer det ikke. Det handler om porto, kørsel, telefon og fx annoncer, som er meget dyrt. Men hvis de frivillige ikke er synlige blandt andet via annoncering i lokale aviser, har vi ingen berettigelse. Synlighed er helt afgørende.

Undervisning i forebyggelse af selvmord hos ældre er sat i system i Horsens Kommune via en model med nøglepersoner, der er ansvarlige for uddannelse af bl.a. nyansatte. Erfaringerne går nu videre til den kommende Ny Horsens Kommune.

Uddannelse er kodeordet i Horsens Kommune, når det gælder fokus på selvmordsforebyggelse blandt ældre, et fokus, som man i ældreplejen kæmper for at holde fast i - også i overgangen til en ny region og en ny, større kommune. Sundhedscenter Syd i Horsens syd med ca. 250 ansatte var i 2003/2004 med i et forsøgsprojekt, der satte selvmordsforebyggelse blandt ældre i centrum - på baggrund af en rapport om selvmord blandt ældre i Vejle Amt. Personalet blev undervist i forebyggelse af selvmord blandt ældre, og siden er denne undervisning blevet fulgt op med en ny uddannelsesmodel, hvor Vejle Amt har valgt at give et særligt kursus i selvmordsforebyggelse til en række "nøglepersoner" inden for ældreplejen i hele amtet. I Horsens Kommune står nøglepersoner derefter i spidsen for at uddanne alle ansatte, der har behov for at blive opdateret på området, og det gælder både nyansatte, men også ældre medarbejdere, der ikke har nok viden på feltet.

Tre timers kursus

Birthe Vilstrup, der er områdeleder i Sundhedscenter Syd, Horsens Kommune, forklarer, at alt nyt personale (samt de der ellers har behov) skal have tre timers kursus i forebyggelse af selvmordmord blandt ældre. Der samles op blandt nyansatte ca. en gang i kvartalet, og undervisningen gælder alle faggrupper i sundhedscentrene.

- Det er en udmærket model, som dog kræver, at nøglepersonerne hele tiden sørger for, at deres viden er opdateret mest muligt. Der er lige nu sat gang i en proces, hvor undervisningsmaterialet bliver gennemgået og opdateret, så der sikres, at nøglepersonerne har den nyeste viden med sig, når de tager ud.

Positiv modtagelse

Nøglepersonernes lyst til at opdatere deres viden er altså et krav, hvis modellen skal fungere.

- Det gør vi også gerne! Det er blevet en del af vores arbejde, at vi ved, hvad der sker på området ældre og selvmordsforebyggelse, siger forebyggelseskonsulent Inger-Margrete Hansen fra Horsens Syd.

Hun blev uddannet nøgleperson i maj 2003. Nøglepersonerne underviser altid to og to, og Inger Margrethe Hansen oplever, at det er et meget spændende og også et meget krævende job.

- Vi skal være ajourførte med den sidste viden, og det skal der sættes tid af til. Det får vi ikke foræret - det er noget vi skal lægge ind i vores daglige arbejde. Til gengæld oplever jeg, at undervisningen i ældre og selvmordsforebyggelse bliver modtaget virkelig positivt hos sundhedspersonalet. Mange giver udtryk for, at de ikke vidste, hvor alvorlige selvmordstallene blandt ældre er! De bliver virkelig overraskede, når de ser statistikker og fakta. Mange er også ofre for myter, fx myten om, at "når man taler om selvmord, så gør man det ikke". Vi får meget ofte at vide, at "det her vidste jeg slet ikke noget om". De emner, de seks uddannede nøglepersoner i Horsens kommune underviser nye og gamle medarbejdere i er:

• Sorgreaktioner hos ældre
• Depression hos ældre
• Kendskab til selvmordsprocessen
• Handling, når man møder tanker om selvmord eller selvmordsforsøg
• Handling som førstehjælp til kollegaer

- Generelt er det faktisk en aha-oplevelse for personalet at komme på dette mini-kursus. De får fx en indføring i, hvad fx alvorlige tab betyder for et ældre menneske, hvad enten det er tabet af en nærtstående eller tabet af funktioner, hørelse, syn, osv., og det giver dem en større fornemmelse for de ældres reaktioner og risiko for depression, siger Inger-Margrete Hansen.

For stort frafald

Et af problemerne i planen om konstant undervisning af alle ligger i frafaldet, forklarer Birthe Vilstrup og Inger Margrethe Hansen. Fx kan der være 20 tilmeldt et kursus, men kun 13 møder op, fordi de øvrige er væk pga. sygdom, eller fordi de må ind og dække kolleger, der er syge og altså derfor må blive væk fra kurset.

- Fraværet fra kurserne er noget vi tager op og ser nærmere på, det er svært helt at undgå, og så må vi blot sørge for at få dem med næste gang, siger Birthe Vilstrup.

Inger Margrethe Hansen peger også på, at kurset skal meldes så bredt ud som muligt. Det er ikke kun et tilbud til social- og sundhedshjælpere, assistenter og sygeplejersker, men også til andre faggrupper, der møder ældre, fx bør køkkenassistenterne på plejehjemmene også have det tilbudt, ligesom sagsbehandlerne på rådhuset, hvor de ældre også kommer, når de fx søger tilskud, bør have kurset tilbudt.

- Det er alle faggrupper, der kan have glæde af at have et minimum af viden om ældre og depression, for så er de bedre klædt på til at opdage faresignalerne i tide, siger Inger Margrethe Hansen.

Pjece til ældre og pårørende

Horsens kommune har også, som opfølgning på projekt selvmordsforebyggelse blandt ældre, fået udarbejdet en pjece, som nu kan findes hos praktiserende læger, på apotekerne og på rådhuset.

Pjecen hedder: "Når livet mister sin mening" - forebyggelse af selvmord blandt ældre, og den er rettet til både ældre og deres pårørende.

- Tanken er, at den skal få ældre til at søge hjælp i tide, før de bliver så belastede af ensomhed eller sorg, at de overvejer selvmord, forklarer Inger Margrethe Hansen. Pjecen er udstyret med en række telefonnumre man kan bruge, fx nummeret til Livslinien, men den rummer også et telefonnummer til kommunen.

- Kommunen kan så sætte vedkommende i kontakt med en af nøglepersonerne, så vi kan rykke ud til en samtale eller finde mulighed for hjælp og støtte, forklarer Inger Margrethe Hansen. Se pjecen fra Horsens Kommune her(pdf-fil)

Spreder sig

Erfaringerne fra Horsens kommune er nu ved at sprede sig til de kommuner, som skal ind under Horsens fra 2007. I oktober 2006 har nøglepersonerne fra Horsens således været i Gedved for at undervise det primære sundhedspersonale i forebyggelse af selvmord blandt ældre.

- Det er opmuntrende, at andre kan bruge af vores erfaringer, og vi håber, det kan spredes i regionen også, så andre distrikter også kan få uddannet et netværk af nøglepersoner, siger Birthe Vilstrup