Selvmordsforskning, formidling og forebyggelse

Fleischer Research & Consulting

v/Elene Fleischer (Ph.d.)

Kikkerten nr. 7

Indholdsfortegnelse

• Livets tråd
• Vi lever også efter 70
• Ny forening ser dagens lys
• Ældres og yngres sprog - bro eller barriere?

Der arbejdes hårdt

Gør jævnlig status og spørg dig selv:
Hvad gør jeg?
Og hvad gør jeg det for?

I brochuren om afslutningskonferencen finder du programmet og naturligvis tilmeldingsblanketten. Husk sidste tilmelding er 20. oktober

For Vejle Amt, og dermed for Horsens og Give, er modelprojektet Forebyggelse af Selvmord hos Ældre nu i den afsluttende fase og dette markeres ved en afslutningskonference, der afholdes den 25. november på Vingsted Centret i Bredsted.

Modelprojektet har haft to fokusområder - kompetenceudvikling og udvikling af det interne og eksterne samarbejde. Formålet har været at styrke støtten til ældre borgere ved at fokusere på de ansattes behov for vejledning og for et netværk.

Som det har fremgået her i vores nyhedsbreve, har Hjemmeplejen i hhv.Give og Horsens udviklet hver deres model, og disse vil blive præsenteret på den afsluttende konference.

Et er imidlertid den afsluttende konference, noget andet er rapporteringen og evalueringen af modelprojektet. Begge dele kræver store ressourcer - også tidsmæssigt - især fordi det har vist sig at være meget vanskeligt at få evalueringsskemaerne tilbage fra Horsens og Give.

En af de ting, der også skal afsluttes er udviklingen af undervisningsmateriale. Hvordan vi konkretiserer et inspirationsmateriale, der kan komme andre kommuner i Vejle Amt til gavn, er det spørgsmål, som den ansvarlige styregruppe for øjeblikket bruger en del kræfter på.

For at kunne deltage på konferencen den 25. november er tilmelding nødvendigt, og denne kan ske til: Ljiljana Mrak, Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt.

Stil spørgsmålstegn ved dig selv

Faren ved projekter er ofte, at det hele bliver meget teoretisk, og teorier kan det godt være svært at forholde sig til i den virkelige verden. Derfor har jeg valgt at bringe et indlæg, som Jørgen Gundersen har skrevet. I sit indlæg fokuserer Jørgen Gundersen på dét at runde de 70 år, og han stiller spørgsmålet om hvem, der skal afgøre, hvornår ældre har tid nok til at vente på, at hjælperne indfinder sig. Jeg har taget indlægget med, netop for at få os såkaldt arbejdsaktive til at spørge os selv, om det er rigtig af os, ikke at respektere andres tid?

Landsforeningen for efterladte efter selvmord vil også blive nævnt. Det grundlæggende arbejde til foreningen blev påbegyndt hos Kolding Selvhjælp, og selv om temaet efterladte efter selvmord ikke er let at forholde sig til, så er det virkeligheden for mange mennesker, uanset om det er unge eller ældre, der står tilbage. For mange ældre efterladte er der endnu ikke særlig megen opbakning at hente fra de offentlige systemer, så her er en frivillig organisation måske netop starten på at synliggøre, at også ældre mennesker her kan have behov for støtte.

Et andet indlæg i dette nyhedsbrev er Tina Dydensborgs anmeldelse af pjecen: Ældres & yngres sprog - bro eller barriere? I denne pjece er der god information for alle, der vil blive klogere netop på forskelle i sprogbrug og på egen kommunikationsevne. Og jeg tror, at vi alle har godt af at tænke over den måde vi kommunikerer med hinanden på og, hvor nemt vi kan misforstå hinanden, simpelthen fordi sproget og sprogbrugen er noget foranderligt - noget, der ændrer sig med tiden og derfor kan skabe en sproglig kløft mellem generationerne.

Næste nyhedsbrev vil blive lagt på nettet i slutningen af oktober 2003.

Vi lever også efter 70

Så blev jeg 70 !

Det var egentlig ikke noget særligt. Engang var det et stort skel, men sådan føles det ikke længere. Man lader sig pensionere omkring de 60, og det har ændret en del ved indstillingen.

Alligevel har man nået det tal, hvor der er enighed om, at man hører til de gamle, ikke til de ældre. De ældre taler man om fra 50-årsalderen. "En ældre billist kører frem…", "En ældre kvinde bliver overfaldet…". Og læser man videre, er de ofte ikke meget over 50.

Så længe man kan leve sit eget liv, rejse, deltage i alting som tidligere og ikke ligge nogen til byrde, føler man meget lidt til aldersspringet. Men når man bliver afhængig af det offentlige, føler man, at man ikke længere anses for aktiv. Bevares, der laves ældregymnastik og andet lignende for at "aktivere"; men det er pseudoaktivitet sammenlignet med den aktivitet, det er at bestemme over sit eget liv.

Taler arrogant til ældre

De "aktive" - især politikerne - taler arrogant, ikke om, men til os. Prøv i TV at lægge mærke til, når politikerne skal gøre sig populære ved besøg på et plejehjem. Den smilende, nedadretttede overlegenhed, hvormed de viser, at de gør de gamle en stor ære ved at hilse på dem, giver kvalmefornemmelser. (En af de få, der kunne kunsten, var ikke politiker. Det var Dronning Ingrid). Deres interesse for os er knyttet til valgkampen. Bagefter, når de skal bestemme for os, synes de ikke at have megen respekt for ældregruppen. Oprigtig talt, det er vist gengældt. Men netop på grund af de gamles afhængighed af det offentlige, griber deres bestemmelser langt ind i vores personlige frihed.

Desværre har den overlegenhed lidt tilbøjelighed til at smitte af, også til administrationen.

Hjemmehjælp f. eks.. En god og nyttig ting, som gennemgående udføres af søde og venlige mennesker. Men man er nødt til at være hjemme hele den dag, man har fået tildelt hjælp. Selvom tjenesten kun tager en time, kan man ikke få nogen fast tid, så man kan ikke planlægge for resten af dagen. Det er blot et eksempel på manglende respekt for de gamles tid. Det er dog næppe dårlig vilje. Det er snarere dårlige bevillinger.

Jamen, betyder tiden da så meget for de gamle ?

"Hvad får du tiden til at gå med", "Du har jo god tid, du har ikke noget du skal" er to udsagn, som var mere almindelige tidligere end nu.

Man har opdaget, at de gamle i virkeligheden løser mange opgaver, som de har tid til nu, hvor "arbejdet" ikke kalder. Ja, det kan såmænd undertiden være vanskeligt at få fat i dem, når man har brug for dem. Men netop fordi det er pligter, de frivilligt påtager sig, og som oftest er ulønnede, respekteres de ikke.

I virkeligheden er det næppe den ledige tid, der er problemet.

Problemet er langt snarere, at de yngre tror, at de gamle bare skal have tiden til at gå, skal underholdes, at de er holdt op med at leve. Nej, ikke at de ikke trækker vejret eller bevæger sig rundt mere eller mindre besværet af årenes spor. Men de tror sommetider, at i den alder er man holdt op med at opleve og kun lever på minderne.

Hver alder oplever livet på sin måde

Hver alder har sin måde at opleve livet. Barnet erfarer og glæder sig over sin udvikling. Der føler det sit liv. Teenagerne lever med deres manifestationer af at blive selvstændige, af at blive store. Om de unge elskende har Goethe sagt: " Himmelhøjt jublende, til døden bedrøvet. Lykkelig er kun den sjæl, der elsker". Jo, de lever meget inderligt. Og i karrierealderen er livsoplevelsen delt mellem børn og målbevidst at vise sig kompetent. Lidt ro viser sig måske, når slutstillingen er nået, men nu er det ansvaret for det rette valg i beslutningerne, der skaber livets spænding.

Og så en dag holder det op.

Den type udfordringer, man hidtil har haft, holder op. Men holder man også op med at leve, i betydningen holder man op med at opleve sit liv.

Jeg vil vove at påstå, det gør man ikke. Man har gennemlevet alle de tidligere livsfaser. Man kender dem indefra, og det giver et overblik over hele livet, som ingen anden alder kan have.

Når man i vores alder ser et barn, der glad og nysgerrigt ser op og sender et smil, så smiler man forstående igen, for man forestiller sig alt det dejlige, som ligger foran dette barn. Vi smiler tilbage, for vi har oplevet så meget, at vi ved, at skønt ikke hele dets liv bliver dejligt - og det ved barnet jo ikke endnu - så vil en stor del af dets fremtid blive dejlig og fuld af oplevelser. Og barnet kan fortrøstningsfuldt smile til verden.

Alle har ret til respekt på deres vej igennem livet. Også ældre. (Foto: Jan Simmen)

Også teenageren, der måske møder os med en afvisende og småfornærmet attitude, får vort smil. Ikke vores latter. Der er nok, der ler ad dem. De er jo i den grimme ællings alder, og er både legemligt og åndeligt kluntede. Men vi har tid til at huske det fra os selv, og vi undgår nok i højere grad end andre aldre at forarges over dem. Selvom vi ikke altid synes om deres optræden, ved vi, at deres provokationer kun er deres måde at fortælle os, at de er begyndt at tage livet alvorligt, og de vil ikke negligeres. Jo, vi forstår dem, skønt vi ikke altid godkender deres metoder. For er der noget der ændres fra generation til generation, så er det måden teenagere gør sig gældende.

Og så den dejlige ungdom, hvor tiden går med at pille kronbladene af Margueritterne. "Elsker, elsker ikke ?" Der er ikke langt fra himmel til helvede, men er man i himlen, så er der kun en magt på jorden, der kan bringe en ned, og det er netop den udvalgte ham eller hende. Du kan genkende smilet, når han møder hende, og du kan se og nyde og genkende den unge længselsfyldte pigekrop, når hun iler til stævnemødet. Måske er det den alder, spejlet gengiver allerklarest.

Arbejdsårene. Hvad enten vi tager den unge stræber eller manden i chefstolen, der tilsyneladende har magt over det hele, ja så kan vi se bag facaden. Vi har prøvet glæden, når arbejdet lykkedes; men vi husker sandelig også de øjeblikke, hvor ansvarets byrde hvilede tungt, fordi man var i tvivl om, hvorvidt man traf de rigtige valg.

Hvad med vores liv?

Og hvad er så vores liv i dag.

Naturligvis bevarer vi alle vort tidligere livs interesser; men hertil kommer, at vi har gennemlevet alle de livsafsnit, og det har givet indblik. Måske bliver vi derfor mere forstående, mere balancerede og overbærende. I dag kan vi iagttage og forstå menneskene i livet omkring os med en baggrund , vi ikke tidligere har haft. De menneskeiagttagelser vi nu gør, har hele det forgående liv som ballast, og det er ikke ringe livsoplevelser, men de er forbeholdt vores aldersklasse.

Jamen bliver vi nu ikke misundelige på de livsaldre, vi ikke skal genopleve ? Nej, de var skønne og oplevelsesrige, mens man levede i dem. Men alle havde de deres bagside. Barndommens sorger er lige så inderlige som den voksnes. Ungdommen har i sin følelsesmæssige rutschebane dage så sorte, at man ikke ønsker dem genoplevet. Og arbejdsårenes ansvar var undertiden så tyngende, at det føles skønt at være fri for. Endelig kendte man jo dengang ikke udfaldet af dem.

Ikke slemt at blive 70

Det er ikke slemt at blive 70. Der venter også efter 70 et liv i oplevelser. Blot må man håbe, at de "aktive" vil forstå, at selvom vi ikke tager del i deres aktiviteter, så lever vi stadig aktivt på vore præmisser. Og vi har stadig krav på den agtelse og respekt, som mennesker i alle aldre fortjener.

Nej, jeg vil ikke leve nogen del af mit liv om, og tanken er jo også rent hypotetisk. Jeg har levet og oplevet alle disse afsnit af mit liv, og jeg vil blive ved med at leve med den alder, jeg har.

Jeg vil opleve den del af livet, jeg har tilbage, som jeg først kan det nu - i min alder. Jeg er mig fuldstændig bevidst, at det er sidste livsfase, og at den når som helst kan ophøre; men det er en skøn og afklaret fase.

Som har helt sin egen værdi.

Ny forening ser dagens lys

Landsforening for efterladte efter selvmord

Af Unni Bille-Brahe, formand

Selv om selvmordshyppigheden i Danmark er faldet gennem de senere år, sker der stadig op mod 800 selvmord om året. Efter hvert af disse selvmord vil der være 4-5 efterladte, som så må kæmpe med det traumet det er, at en af deres kære har taget deres eget liv. Det betyder, - for dette traume har ingen forældelsesfrist - at gruppen af efterladte og andre, der har haft selvmordet tæt på (fx lokoførere) vokser med 4-5000 om året. Fra forskningen ved vi, at efterladte efter selvmord selv er udsat for en høj risiko for selvmordsadfærd. Til trods herfor er udbuddet af tilbud om hjælp og støtte til de efterladte yderst begrænset.

På den baggrund blev Landsforeningen for efterladte efter selvmord stiftet i november 2002 Foreningen har som formål:

• At gøre offentlige myndigheder, behandlere og befolkningen som helhed opmærksomme på de problemer og vanskeligheder, som efterladte efter selvmord står med
• At arbejde for at sikre hjælp og støtte til de efterladte og andre, der berøres af selvmord (behandlere, lokoførere, o.l.)
• At inddrage de efterladte i sorgarbejdet og som ressource i det støttende arbejde
• at bidrage til at forebygge selvmordsadfærd

Filosofien bag foreningens arbejde er, at hvis man som efterladt får den rigtige hjælp og støtte til at bearbejde sit tab af en pårørende ved selvmord, får man mulighed for at komme videre i sit liv på en konstruktiv måde - og dermed blive mindre udsat for selv at vælge selvmordadfærd eller anden social eller helbredsmæssig destruktiv adfærd.

Støtte bedst i lokalt miljø

På foreningens hjemmeside finder du flere oplysninger, og blandt andet læse, hvordan du bliver medlem.

Den umiddelbare støtte og hjælp til den efterladte sker bedst i det lokale miljø, og foreningen arbejder derfor på at oprette lokale afdelinger, der skal kunne komme med relevante tilbud - herunder deltagelse i sorggrupper, der under professionel ledelse kan yde støtte i den første hårde fase, og selvhjælpsgrupper, hvor de efterladte kan møde andre i samme situation og hjælpes ad med at komme videre. Endvidere skal lokalkredsene arrangere kredsmøder eller temadage for og om de efterladte, så der kan skabes en bredere dialog om løsninger på både personlige og praktiske problemer.

Du kan få flere oplysninger om Landsforeningen på www.efterladte.dk eller ved at tage kontakt på mail info@efterladte.dk eller telefon 70 27 42 12

Ældres og yngres sprog - bro eller barriere?

Udtrykket som "fedt mand" eller " en smart sild" giver associationer til for mange kalorier og rådden fiskestank. Ældre og yngres brug af sproget er forskelligt og til tider får ordene der bruges en helt anden betydning end hensigten. Ældres og yngres sprog - bro eller barriere?- Ældre Forum har udgivet en folder om emnet.

Alt i alt er folderen "Ældres og yngres sprog - bro eller barriere?" en god læseværdig folder. Den kan anbefales til alle, som i deres daglige virke kommer i kontakt med ældre. Den tegner et godt billede af, hvilke barriere ældre og yngre står overfor, ligesom der gives løsningsforslag på konkrete forhold. Forfatterne gør flittigt brug af konkrete eksempler på forskellighederne mellem ældre og yngres sprog, hvilket gør folderen let at arbejde med. Svagheden med folderen er, at man under læsningen kommer til at føle et behov for en mere dybdegående diskussion/ forklaring på begreberne kommunikation, sprog og ordveksling.

Sproget er konstant under udvikling

Sproget er konstant under udvikling - det er en del af livet, og sproget udvikles af os i den omkringliggende kultur, men ældre og yngres sprogudvikling sker ikke samtidig og ej heller i samme retning. Mange ældre, vil blive hægtet af, hvis de ikke vedligeholder deres sprog. Hvorimod det for den yngre generation kan betyde en svækkelse af forståelsen af det ældre dansk. Kommunikationen mellem generationerne besværliggøres både for ældre og yngre.

Hensigten med ældre Forums folder Ældre og yngre sprog - bro eller barriere har været at prøve at fjerne nogle af sprogblokeringerne. Ved at påvirke holdninger og sprogbrug ved yngre og ældre, i stedet for at opfatte blokeringer mellem den yngre og ældre generation som uundgåelige.

Forskellige forfattere har bidraget til folderen. Alle skriver de om sproget og dets betydning for individet. Jørgen Lund beskriver sproget som en ledsager gennem tilværelsen. Han skriver at ved at fastholde sine kontakter, ved at tale, skrive, læse og lytte sørger vi for, at kilderne til et liv i sproget ikke tørrer ud, ligesom det vil gavne det indre sprog, som er det afgørende for vores mentale liv. Sproget holder sammen på vore erindringer, deltager i vore associative forløb og hjælper os med at få styr på tilværelsen. Fortæller os hvem vi er, og hvor vi har været.

Lise Nørregaard beskriver sproget som et redskab i relationen, hvormed vi kan sige til og fra, og pointere vigtigheden i at ældre også bevarer dette redskab. Mennesker i alle aldre er dømt til at blive manipuleret, hvis de ikke tør åbne munden og udbede sig en forklaring, før de retter sig efter en befaling eller en afgørelse. Hun påpeger, at der er en stor fare for, at de sprogfattige for taget fusen, hvis de ikke er opmærksomme på dette.

Lise Nørregaard mener, at fravalget af den gammeldags samtale og grundige læsning af bøger og aviser til fordel for timer ved fjernsynet og computeren skaber for gode vækstbetingelser for sprogfattige. Det fører til en forenklet opfattelse af det virkelige liv, og sproget smuldrer. Det er det der sker, - De yngre mennesker kalder dette for gamle vrøvl. Lise Nørregaard kommer ind på, at der bliver talt meget om ældres fysiske svagheder, om vigtigheden i at bevare førligheden, så de kan klare sig selv, men meget lidt om at beholde den sproglige førlighed.

Lars Brink skriver i sit indlæg om kommunikationsproblemer mellem generationer. Han kommer i sit indlæg ind på tolkning og brug af ordene, om ordveksling og om begrebsudvikling. Han kommer ind på hvad dette skyldes og giver nogle konkrete løsningsforslag til ændring både til den unge og til de ældre. Han skriver bla; at det for den yngre generation handler om at "bande lidt mindre", "tale dansk", og "tale lidt tydeligere."

Ligesom ældres og yngres udtale af ordrerne også er forskellig. Det skyldes ikke at unge sjusker med sproget, men snarere at unge har en anden sprogvariant. Den sprogudvikling, vil være der hele tiden.

Forfatteren kommer ligeså med forskellige eksempler på, hvorledes ord kan have en stik modsat betydning hos de to generationer. Han nævner bl.a. ordet Bjørnetjeneste. Ordet betyder traditionelt en handling, der er ment som en tjeneste, men som kommer til at skade modtageren. For talrige unge betyder ordet imidlertid "kæmpetjeneste".

Folderen afsluttes med et afsnit med 3 indlæg om helbredsmæssige handicap på sprogområdet.- Afasi, sprogtab, taleforstyrrelse, synsnedsættelse og til slut om hørenedsættelse hos ældre. Fælles for de tre indlæg er, at forfatterne hver i deres indlæg giver læserne en kortfattet og præcis forklaring på de forskellige handicaps, der kan forekomme hos ældre. Forfatterne leder os gennem den handicappede fortvivlelse og isolation, som ofte er den sociale følge af et sprogligt handicap. Forfatterne fremkommer med en vurdering af, hvad vi som støttepersoner kan, når vi møder en ældre med et af de nævnte handicaps og hvorledes vi med indsigt og redskaber letter kommunikationen.

ÆldreForum; Ældres & yngres sprog - bro eller barriere? er på 35 sider, og kan hentes fra nettet på www.aeldreforum.dk eller bestilles ved henvendelse til ÆldreForum på telefon 63 15 70 52.