Selvmordsforskning, formidling og forebyggelse

Fleischer Research & Consulting

v/Elene Fleischer (Ph.d.)

Kikkerten nr. 6

Indholdsfortegnelse

• Livets tråd
• Når livet igen giver mening
• Ældres alkoholbrug eller -misbrug.
• Undervisningen set i bakspejlet

Livets tråd

Mennesket vævede ikke livets væv, vi er bare en tråd i væven. Alt hvad vi gør mod hverandre, gør vi mod os selv.

Nu står sommeren for døren. Vi har april og maj måned bag os. Disse to forårsmåneder har altid været de måneder, hvor der blev begået flest selvmord. Det påviste Emile Durkheim allerede i 1897 i sin berømte bog "Le suicide". Gert Jessen, chefkonsulent og forsker, har påvist at det stadig er i forårsmånederne, der relativt sker flest selvmord; også når det gælder ældre menneskers selvmord. Gert Jessen har blandt andet præsenteret resultater og teorier om emnet i en artikel i det seneste nr. af tidsskriftet Suicidologi; nr. 2003/1. I artiklen "Sæson for selvmordsadfærd. Myter og resultater" kommer han ind på de forskellige tidsmæssige perioder, hvor der er højere risiko for selvmordshandlinger. Desuden gør han rede for teorierne bag de tidsmæssige svingninger i selvmordsadfærden; herunder blandt andre teorierne om "de brudte løfters effekt", "dødstidspunktets udskydelse", "de cykliske fænomener" og lignende. Artiklen kan hentes på http://www.med.uio.no/ipsy/ssff/infomag.htm

Suicidologi er et norsk fagblad, der absolut hører til de bedste i både Norden og Europa. Fagbladet udgives 3 gange årligt og indeholder præsentation af international forskning og andre relevante nyheder inden for emnet selvmordsforskning og -forebyggelse.

Nyt om projektet

Tilbage til projektet Selvmordsforebyggelse blandt ældre i Vejle Amt: Af de tre hjørnesten, som projektet består af, er undervisningsdelen nu tilendebragt for denne omgang. Det andet af hjørnestenene, formaliseringen af samarbejde mellem den offentlige og frivillige sektor er godt i gang i Give, ligesom de frivillige i Horsens har bestemt sig for, at lære hverandre at kende, før der investeres energi i et samarbejde med hjemmeplejen. Den sidste hjørnesten er udarbejdelse af en undervisnings- og idémappe. Det arbejde er også gået i gang.

Der er sat alle sejl for formaliseringen af samarbejdet

I dette nyhedsbrev fortæller en af de frivillige hvordan han har oplevet det lange kursusforløb for frivillige i Give. Han skriver lidt om det at være et menneske, der "rammes" af tab og sorg. For ham gælder det, som for alle vi andre, unge som gamle, kvinder som mænd, der rammes af livets såkaldte meningsløse traumer at: Den eneste måde vi kan klare dem på, er at gå gennem den. Vi kan ikke gå uden om en krise, og vi kan ikke komme over tabet. Men vi må igennem, for igen at leve. Kan det gøres på en måde, at vi er til nytte for os selv og for hinanden, er det vel ikke det værste der kan ske ved prøven.

Et absolut nyt undervisningsforløb i arbejdet med at forebygge selvmord blandt ældre er viden om, hvordan ældre reagerer og mødes, hvis de er blevet alkoholafhængige. Birgit Jensens 4 timers undervisning var og bliver et af højdepunkterne i det lange kursusforløb. Ikke mindst fordi hun evnede at give redskaber og få kursisterne til at tænke over egne holdninger og fordomme i forhold til alkoholafhængige mennesker.

Det sidste indlæg i dette nyhedsbrev er mine egne overvejelser om den afsluttede kursusvirksomhed og dens fordele og mangler.

Næste nyhedsbrev vil udkomme i slutningen af august måned. I dette nummer præsenteres programmet for afslutningskonferencen den 25. nov. 2003.

Når livet igen giver mening

At hjælpe andre er at hjælpe sig selv

Lidt om mig selv. I 1992 skulle jeg gennemgå en harmløs strumaoperation. Jeg var på det tidspunkt 40 år og havde et godt job som lagerforvalter på stor sæbefabrik. Jeg er gift og har to voksne børn.

Operationen og den efterfølgende behandling gik desværre ikke efter planen, idet den vagthavende læge og plejepersonalet ikke greb ind i tide, idet der 2 dage efter operationen, hvor nogle kar blev klemt og der opstod kortvarig iltmangel til hjernen. Det tåler man ikke ret længe, så dør man. Jeg blev dog reddet og " slap " med en motorisk hjerneskade. De ansvarlige læger og plejepersonalet erkendte uden tøven, at der var begået fejl. Jeg fik en stor "erstatning " målt i kroner.

Efter knap 1½ års behandling på hospitalet, og et 3 måneders ophold på Center for Hjerneskadede på Vejle Fjord, var jeg " færdigbehandlet " eller det man i lægesprog kalder at min tilstand var stationær, d.v.s at man ikke kan gøre mere for patienten. Jeg var 100% uarbejdygtig, og fik tilkendt højeste førtidspension.

Jeg var heldig, idet jeg havde et godt netværk forankret i FDF, med 3 hold venner, og ikke mindst min kone, som gav mig en stor opbakning med forslag til, hvordan jeg kom videre med mit nye liv.

Jeg startede på Daghøjskole og lærte en masse EDB, tog nogle Psykologikurser, genopfriskede mit engelsk, deltog i et kursus, der hed " I gang igen ". Det skal lige tilføjes at jeg til stadighed, to gange om ugen går på Tommysmindecentret, for at vedligeholde og træne min fysiske tilstand, og det bliver jeg ved med resten af mine dage.

Nyt liv som frivillig

For godt 6 år siden ringede jeg til vores lokale koordinator for Selvhjælpsgrupperne i Give -Jelling -Tørring/Uldum og Nørre Snede kommuner, og spurgte om jeg kunne bruges som frivillig igangsætter.

Jeg blev set an og efter diverse kurser bl.a. hos Kolding Selvhjælp med andre fra igangsættergruppen, bestående af 15 voksne og modne kvinder og så undertegnede som eneste mand. Ja så nåede jeg da også lige at lave en hjemmeside sammen med en kammerat for selvhjælpsgrupperne, hvilket skabte en vis, skal vi sige diskussion, inden alle synes at det var en god ide.

Endelig efter 2 år blev jeg for første gang sendt ud sammen med en af de garvede kvinder. Vi skulle hjælpe en skilsmissegruppe igennem, det man nu engang oplever som skilt, og helst få dem ud igen som hele mennesker efter forløbet, med mod på et nyt liv.

Her starter en ny epoke i mit liv, idet jeg fandt ud af, at selv om det ind imellem kunne være hårdt at sidde og høre på medmennesker, som var havnet i noget som virkelig var svært at se sig igennem, så lærte jeg selv meget om mennesker i krise, og at de "ramte " bare ved at tale med hinanden, høre på hinandens erfaringer, bruge noget af det, og at du som igangsætter kommer du med små spørgsmål en gang imellem, ja så lykkedes det efter næsten et år for de fleste i gruppen at komme igennem og ud på den anden side, bare ved at lytte til hinanden. Jeg var rigtig glad, den dag vi som igangsættere kan trække os ud af gruppen, vel vidende, at nogle mennesker havde fået et bedre liv og ikke mindst, at jeg havde været med til at gøre en forskel. Hjælp til selvhjælp, når det er bedst.

Herefter har jeg opsøgt forskellige kurser som har relation til frivilligt socialt arbejde. Idet ud over at blive klogere på mange ting, ja så mødte jeg også en masse spændende mennesker, som havde været igennem et eller andet, som på en eller anden måde havde ændret deres liv.

Indholdsrige kurser

På et tidspunkt så jeg i Give-avis at der blev udbudt 7 kurser, med tema'et: Ældres livstræthed i focus. Det lød spændende, så jeg meldte mig til alle 7 kurser. Kurser skulle handle om det at blive ældre eller gammel, og de problemer der kan opstå når man tager hul på den sidste ¼ af livet. Det gjorde det også, idet Elene Fleischer Ph. d i Suicidologi som overordnet leder af kurserne.

Elene var underviser i nogle af kurserne, desuden blev der brugt undervisere, som hver især var velbevandrede i de forskellige emner, som vi skulle igennem. Jeg nævner lige kort de forskellige kurser, Selvmord og selvmordsforebyggelse, der er langt flere ældre som begår selvmord end man lige forestiller sig. På dette kursus fik vi en masse " værktøjer ", som gør os bedre i stand til at tale med de ældre og opfange selvmordssignaler. Tab, kriser og sorgprocessen, var ledet Jeanette Boye Kønig, Præst ved Vejle Sygehus.

Det var lærerigt, idet Jeanette kom med eksempler og oplevelser fra det virkelige liv, selvfølgelig uden navne , men igen et virkelig godt kursus, hvor vi lærte noget om indlevelse, hvad der sker med mennesker der mister, hvordan man opfører sig og taler til en person der har mistet. Det er egentlig ikke så svært som man skulle tro, hvis man ikke ved hvad man skal sige, kan et knus eller bare det at sige, "jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men du skal vide at jeg føler med dig". Disse få ord og handlinger kan være nok til at indlede en samtale. Et virkelig godt kursus krydret med egene erfaringer, man gik derfra, beriget med en masse kloge ord fra en person, som ikke var bange for at udlevere noget af sig selv. En stærk oplevelse.

Depressioner hos ældre, med Elene Fleischer som underviser, gav os igen en masse at tænke på, mange forveksler en depression med alt mulig, det kan være lige fra demens, senilitet, livstræthed, m.m. selv fagfolk kan tage fejl, i stedet for at udskrive piller kunne man måske afhjælpe situationen med samtaler og omsorg.

Ældre og alkohol, igen et godt kursus som gav os noget med hjem, som man som frivillig i socialt arbejde kunne bruge.

Holdninger til debat

Livstræthed og livsmæthed, her blev bl.a diskuteret om det er legalt at blive livstræt eller livsmæt, og skal den ældre ikke selv have lov til at sige fra til medicin, behandling? Skal den ældre ikke have lov til at sige jeg har ikke lyst til at leve længere? Der kan gives mange svar på disse spørgsmål, og det blev der også, meget livligt endda.

Selv om livet byder på mørke, så lykkes det nogle mennesker at blomstre op

Tavshedens betydning i vores kommunikation, som igangsætter i en selvhjælpsgruppe, som jeg arbejder i, kan tavshed mange gange være et godt " redskab " til at få en gruppe til at fungere, det kan mange gange være sværere at udholde to minutters tavshed i en samtalegruppe end en halv times enetale. Men vi har mange gange oplevet at ved at gruppen får tid til at tænke en rum tid, kan det være med til at sætte nogle tanker i gang, som man har lyst til at dele med andre i gruppen og derved komme videre.

Familie og pårørende som efterladte/Plejepersonalet og frivillige som efterladt. Som pårørende til en alvorlig hændelse, bliver du tit glemt, idet focus næsten altid er på den ramte/skadede. Her er der virkelig noget at tage fat på, hvis der ikke bliver taget hånd om de pårørende, kan det føre til depressioner og det der er værre, her har selvhjælpsgrupper og samtalegrupper virkelig en rolle, som de kan udfylde, ved at samle en lille gruppe pårørende med nogenlunde samme problemer, kan en sådan gruppe hjælpe hinanden meget ved, at fortælle hinanden hvilke problemer, hver enkelt har, og opleve at man ikke er den " eneste i hele verden ", som lige netop står i en svær situation, og ved at tale videre med hinanden opleve at det bliver nemmere at leve med situationen, og måske endda få løst nogle af de problemer der nu engang opstår.

Ny viden bringer glæde

Til sidst vil jeg udtrykke min glæde over, at for det første at have lært en masse, mødt en flok engagerede mennesker i socialt arbejde, frivillig eller professionel, samtidig har jeg oplevet at vi ved at bruge hinanden, er i stand til at hjælpe mange flere mennesker, som på et eller andet tidspunkt møder noget, som kan være svært at overskue alene.

Selvom kurset skulle have focus på ældre, fik man som kursist en masse sidegevinster, idet mange af de ældres problemer jo også er midaldrendes og unges problemer, så de forskellige emner kan bruges i flere aldersgrupper.

Jeg glæder mig til at vi skal mødes igen, og måske lave en slags paraply, hvor alle kan byde ind med det, som man netop er god til, en slags frivillighedscentral for Give kommunes borgere, selvfølgelig skal tingene koordineres, men det ser jeg som en opgave og ikke et problem.

Tak for et godt kursusforløb, men lad det ikke stoppe her, vi skal arbejde videre med projektet jeg har oplevet at viljen var tilstede, både hos de professionelle og hos de frivillige som " bare " kommer med deres livserfaring.

Peter Refsing
Langgade 57
7321 Gadbjerg
TLF. 75876051
e-mail:
Peter.Refsing@get2net.dk
Selvhjælpsgruppernes hjemmeside:
www.Selvhjalp.dk

Ældres alkoholbrug eller -misbrug

Ældre og alkohol, er det noget der vedkommer os?

Det lykkedes at få Birgit Jensen fra Fyns Amt AlkoholBehandlingsCenter til at undervise og sætte spørgsmål ved holdninger og vor kommunikation.

Birgit Jensen indledte undervisningen med at fokusere på de kulturelle og individuelle holdninger til andre menneskers forbrug af alkohol.

Hun mener vi definerer misbrug forskelligt. Vi definerer tilsyneladende ubevidst misbrug efter vores eget forbrug. Drikker vi selv ½ flaske rødvin dagligt, definere vi det ikke som misbrug, hvorimod vi mener at ½ flaske rødvin er for meget, hvis vi selv kun selv drikker ved festlige lejligheder.

Ældre må ikke drikke så meget, som borgere mellem 18 og 65 år. Ældre må kun drikke 7 genstande om ugen før der er tale om et misbrug.

Ifølge ICD 10, et lægesystem til registrering af sygdomme, skal der være nogle helt klare symptomer tilstede for at der kan tales om alkoholafhængighed. De fleste af symptomer er af fysisk art.

Alkoholbehandling

På trods af den begrænsede tid der var til rådighed, lykkes det at give både frivillige og sygeplejersker nogle basale redskaber til at indlede samtalen om det ømtålelige emne. "Den motiverende samtale" blev introduceret gennem gruppearbejde. Denne måde at arbejde på gjorde det klart for de tilstedeværende, at ønske og handling ofte kan ligge milevidt fra hinanden, også når det drejer sig om vore egne ønsker om at ændre livsstilsproblemer. Fx det at tabe sig, dyrke motion hver dag, eller måske bare det ikke at være en arbejdsnarkoman.

Når det drejer sig om ældres alkoholforbrug står behandlerne ofte med et etisk problem, for spørgsmålet er jo, hvor grænsen går mellem omsorg og overgreb. Det blev også diskuteret om det at undlade at tvangsindlægge både kan tolkes som omsorg og/eller overgreb. Birgit Jensen fastslog, at det er en balance - at vide hvad der mest hensigtsmæssig. Men vi må uanset faglige tilhørsforhold magte at kunne "samtale" eller "spørge" til alkoholvaner. At nærme sig dette lidt ømtålige emne kan gøres ved at sammenkoble medicin og forbrug af alkohol. En relativ let måde at skabe sig et overblik er ved at spørge til, hvad der drikkes og spises på en typisk hverdag.

Nybegyndernes største fejl

Birgit fortalte at den største fejl der ofte sker, er at fagpersonalet begynder et behandlingsforløb, hvor misbrugeren slet ikke har besluttet sig for behandlingen, men stadig kun overvejer det. For tidlig behandling er en sikker metode til at en behandling mislykkes. Det værste er, hvis behandlingen bliver sat i gang på opfordring af familie, egen praktiserende læge, hjemmeplejen eller andre.

Med rolig afdæmpet stemme slog Birgit Jensen fast, at alkoholbehandling udelukkende lykkes, når den ældre vil, eller er motiveret for at komme ud af misbruget.

Hvis et menneske vil drikke, så drikkes der, uanset om dette ældre menneske er sat i antabusbehandling. Vil borgeren derimod ikke drikke, er antabusbehandling måske et godt redskab til at dæmpe evt. impuls til at drikke. Antabus virker ved at man bliver syg, når man drikker selv små mængder alkohol. Dog tager antabus ikke lysten til eller suget efter alkohol. Birgit brugte eksemplet med at stoppe med at ryge, man kan godt stoppe, men suget efter røg vil være tilstede måske i mange år efter rygestoppet.

Abstinensbehandling er altid en mulighed og nødvendigt ved alkoholafhængighed; nødvendigt fordi kroppen ikke kan klare svære abstinenser, det kan personen rent faktisk dø af.

- Det er rigtigt godt hvis ikke kun de forskellige fagpersoner i hjemmeplejen, men også de frivillige, der har kontakt med en ældre med et misbrug, magter og er motiverede til at tage ansvaret for det første skridt. Det er jo de nære personer, der først fornemmer alkoholproblemer. Derfor er det også rigtig godt, hvis det er en af disse, der indleder det motiverende arbejde - den endelige beslutning ligger hos den alkoholafhængige. Først når disse to ting er på plads, er det muligt gennem behandling at yde den rigtige alkoholbehandling, og da er vi alkoholkonsulenter de ansvarlige, slog Birgit Jensen fast.

Undervisningen set i bakspejlet

Ris og ros. Mest ros

Af Jan Simmen, journalist

Teori er godt, men kombineret med praktisk erfaring er det allerbedst. Og det sidste var der for lidt tid til. Det var hovedbudskabet da projektleder Elene Fleischer blev spurgt om, hvad hun godt kunne have tænkt sig var anderledes. Nu hvor undervisningen er afsluttet og Elene Fleischer's arbejdsplaner blandt andet står på opsamling og udarbejdelse af undervisningsmaterialer.

- Det er enormt svært at spørge til alkoholforbrug, kræft, sorg, død og selvmordstanker. Det lyder måske nemt når jeg underviser i det, men svært når man selv skal til at spørge om den slags tabubelagte emner, udtaler Elene Fleischer.

Derfor kunne hun godt have ønsket sig lidt mere tid til at undervise i kommunikation. Eller rettere sagt flere øvelser i at håndtere "den svære samtale".

For det er svært at spørge ind til fx en ældres tanker om døden.

- Dem der deltog i undervisningen har fået mange teoretiske redskaber til at kommunikere. Men de har ikke rigtig fået lov til at afprøve dem. Her gør erfaring mester, fastslår projektleder Elene Fleischer.

Flere rollespil, mere gruppearbejde eller kort og godt mere tid, kunne have været en god ting.

- De fleste fandt dog ud af, at det ikke er farligt at tale med ældre om livets lidt mere tunge dele, som fx døden. Der var mange der kom hen til mig og sagde: "Tænk, at man kan tale med ældre om den slags ting". Det er rigtig godt, at vi fik slået det fast, udtaler selvmordsforskeren.

Bortset fra at Elene Fleischer godt kunne have tænkt sig lidt mere tid til en mere praktisk orienteret undervisning, så er hun yderst tilfreds med undervisningsforløbet. Eller rettere sagt de mange forskellige undervisningsforløb der i løbet af de seneste måneder er løbet af stabelen.

- Vi har fået afprøvet en lang række forskellige modeller. En bred vifte af undervisningsforløb, der spænder fra 8 timer til 32 timer. Modellerne er nu afprøvede og klar til brug, fastslår Elene Fleischer.

Afhængig af situation og budget kan landets kommuner og amter finde en model der passer til dem. Alt fra forskellige lukkede undervisningsforløb af fagpersonalet, til undervisning af frivillige og store offentlige foredrag. De forskellige modeller er Elene Fleischer godt tilfreds med.

Forfærdelige holdninger til debat

- Det er også godt, at vi fik sat ord på ældre menneskers særlige forhold. At ældre mennesker i kraft af deres alder kan være særlig udsatte for sorg/krise, depression og i sidste ende selvmordstanker, udtaler projektlederen.

- Det var rigtig godt, at vi fik sat fokus på fagpersonalets holdninger. At der blev slået fast med syvtommersøm, at netop fagfolkenes holdninger kan være med til at ældre mennesker vælger selvmordet. For holdninger som, "det er i orden at ældre tager deres liv, for de har jo levet deres liv" er intet mindre end en katastrofe. Derfor var det vigtigt og godt, at vi fik fagpersonalet til at stille sig selv det spørgsmål, om det er i orden at ældre begår selvmord. Eller om det er et udtryk for svigt, fortæller Elene Fleischer.

Svingende mediedækning

Men der har også været en lang række "sidegevinster" forbundet med undervisningsforløbene. En lang række praktiske erfaringer. For eksempel hvordan man får den bedste mediedækning, som er en vigtig brik, hvis man ønsker at inddrage befolkningen.

- Der var store forskelle mellem, hvordan de forskellige taklede pressen. Dem der "bare" sendte en pressemeddelelse fik ikke nær den samme mediedækning, som dem der etablerede en personlig kontakt til pressen. Arrangørernes samarbejde med pressen og en kort afstand til befolkningen, det vil sige læserne, havde en stor betydning for, hvor meget pressen skrev om arrangementer. Det fik igen betydning for, hvor mange der i sidste ende dukkede op til de offentlige arrangementer. Det var også vigtigt at man holdte gryden i kog. I Give blev de offentlige arrangementer afholdt med kun to ugers mellemrum, og det gjorde, at befolkningen huskede fra gang til gang, forklarer Elene Fleischer.