Selvmordsforskning, formidling og forebyggelse

Fleischer Research & Consulting

v/Elene Fleischer (Ph.d.)

Kikkerten nr. 9

Indholdsfortegnelse

• Fra projekt til forandring
• Fra projekt til fast procedure
• Den interne evaluering
• Ekstern evaluering
• Fra national handleplan til afvikling
• Uvis fremtid
• Selvmord blandt ældre kan forhindres
• Når byrden bliver for tung
• Farvel og tak

Med Vejle Amts strategiplan og den Nationale handleplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord er det i løbet af 5 år lykkedes at gøre selvmordsforebyggelse til et vigtigt satsningsfelt. Indsatsen i Vejle Amt har betydet, at mange faggrupper i amtet i dag har større viden om, hvordan man agerer i det "rum", hvor selvmordstanker og -handlinger udvikler sig. Vejle Amt har haft fokus på den generelle forebyggelse i flere år, mens forebyggelse af selvmord blandt ældre er af nyere dato.

Bedre til at se og handle

Gennem de seneste 3 år udviklings- og projektarbejde har frontpersonalet i Give og Horsens tilegnet sig kompetencer og færdigheder i at se, høre og handle på de ældre menneskers præmisser. De fagpersoner, der har været involveret i modelprojektet, bruger ikke længere tiden som undskyldning for deres manglende involvering, , men har derimod med tilfredshed opdaget, at det de selv ser, siger og hører har nytteværdi både for deres egen glæde ved arbejdet, og for det ældre menneskes glæde ved at mødes af et medmenneske, der godt nok har travlt - men alligevel tør være tilstede som frontpersonale.

Mere modige

Opsummeringen af denne nytteværdi fremgår af rapportens side 34, hvor flere af de interviewede , fortæller, hvad det betyder, at de nu ved mere om, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til selvmordsadfærd, depression, sorg og krise situationer. Samtidig er de blevet mere modige i deres samtaler med de ældre. I stedet for at undgå emner om død og livstræthed, er det nu er blevet lettere at tale om disse temaer med de ældre klienter. Frontpersonalet udtrykker tilfredshed med, at de har lært forskellige metoder til at kommunikere med klienter og kollegaer, og reflektere over observationer, sammen med kolleger eller leder. I det hele taget er det blevet mere almindeligt, at man beskæftiger sig med refleksion i personalegruppen. Det gælder både i forhold til de ældre mennesker, der er afhængig af deres ydelser og i forhold til kollegerne.

Medierne med på sidelinjen

Medierne har både nationalt og i Vejle Amt fulgt processen, og skrevet om erfaringerne. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at vi som projektmagere alene kan sige noget om værdien for personalet, men ikke noget om værdien for de ældre mennesker, der bor i eget hjem eller på plejehjem, og som er afhængig af frontpersonalet. Vi kan ej heller påvise en lavere selvmordsrate eller færre selvmord.

I Vejle Amt arbejdes der målrettet og resultatorienteret med projekter, og i denne del af landet er der god tradition for, at man allerede i udviklingsfasen tænker i forankring og implementering. Derved sikrer man at projektresultaterne kommer i brug, og en eventuel indsats kan videreføres uden unødvendig økonomisk merudgift for Amtet.

Også i forberedelsen af projektet Ældre og selvmordsforebyggelse havde koordinator for det selvmordsforebyggende arbejde overvejet mulighederne efter projektperiodens ophør, og i udviklingsfasen (fase 2) satte man en dialog i gang om mulige implementeringsstrategier. I både Give og Horsens kommune, anbefalede man at projektet blev videreført i amts-sundhedsplejersken regi, i lighed med dementkonsulentordningen mv.

Projektet er i dag forankret i de kursustilbud, der gratis tilbydes samtlige kommuner i Vejle Amt i amts- sundhedsplejerskens regi. Således bliver det første kursus i "Forebyggelse af selvmord hos ældre" efter aftale udbudt i foråret 2005.

Forebyggelsesprojektet 'Ældre og selvmord', er gennemført i Vejle Amt i perioden september 2001 til maj 2004. Projektet er et modelprojekt støttet af Socialministeriet efter indstilling fra Referencegruppen til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark.

Projektet består af en kortlægningsundersøgelse (fase 1), herefter følger et udviklingsprojekt. Det består i at opkvalificere og udvikle det interne - og eksterne samarbejde i den kommunale hjemmepleje (fase 2). Projektet afsluttes med en samlet evaluering af indsatsen (fase 3). Projektet var ikke på forhånd planlagt til at bestå af de tre faser. Hver fase er bevilget på baggrund af den tidligere gennemførte fase. Fase 1 og 2 er gennemført som selvstændige delprojekter. Derfor er der udarbejdet særskilte rapporter for dem. Mere uddybende information om det enkelte delprojekt kan du få ved at læse de tidligere rapporter. De kan fås ved henvendelse til Sundhedsforvaltningen i Vejle Amt. E-mail vejleamt@vejleamt.dk eller downloades fra hjemmesiden www.vejleamt.dk. og www.elene.dk.

Projektets fase 2 og 3 er gennemført i samarbejde med to kommuner i Vejle Amt. Det drejer sig om Horsens Kommune, som er en af de større bykommuner i amtet, og Give Kommune som er en landkommune.

Formålet ved kortlægningen

Formålet med kortlægningsundersøgelsen var dels at afdække behov for kompetenceudvikling hos ældresektorens medarbejdere. Dels at undersøge graden af det tværsektorielle samarbejde og samarbejdet mellem de frivillige og den offentlige sektor i forhold til målgruppen 'ældre'.

I undersøgelsen indgik en gennemgang af dødsattester i Vejle Amt fra de sidste 5 år for alle ældre over 65 år, der er døde ved selvmord. Gennemgangen omfatter alder, køn, civilstatus, bopæl. Disse data bliver sammenholdt med det landsdækkende register og Fyns Amts register for selvmordsforsøg. Kortlægningen blev efterfulgt af en interviewundersøgelse med et udvalg af de fagpersoner, der arbejder i ældresektoren. Hensigten var at undersøge, hvorledes ældres tale om død og selvmord påvirker fagpersonerne, og at beskrive fagpersonernes eventuelle behov.

Anbefalingerne i kortlægningen kan sammenfattes i følgende fire punkter:

• At genoprette den ældres værdighed, når denne oplever situationen uværdig.
• At tilvejebringe teoretisk viden om depression, patologisk sorg, alkoholmisbrug og selvmordsadfærd.
• At finde en model for færdighedstræning for at sikre en bredere teoretisk forståelse af samtalens struktur.
• At kortlægge mulige samarbejdspartnere, der ikke er ansat i plejesektoren og at skabe formelle samarbejdsrelationer til både præster og frivillige.

Kortlægningen blev anvendt som grundlag for næste fase, der omhandlede udviklingsprojektet. Her blev der planlagt og gennemført initiativer, som tilgodeser kompetenceudvikling og udbygning af det interne samarbejde mellem forskellige faggrupper, og det eksterne samarbejde i kommunerne. I beskrivelsen af fase 2 kan der læses om refleksionerne over projektets resultater, ressourceforbrug og proces. Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse.

Inspiration i inspirationsmappen

Hvis du ønsker mere viden om undervisningen og samarbejdsmodellerne i projektet, henviser vi til 'Inspirationsmappen'. Den beskriver undervisningsmodellerne og modellerne for det interne og eksterne samarbejde. Evalueringsrapporten for fase 2 henvender sig til ledere og fagfolk, der har planer om at iværksætte initiativer indenfor forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre. Den indeholder også informationer om ressourceforbrug, herunder medarbejdertimer og udgifter til undervisning. Desuden beskriver den erfaringerne med de afprøvede processer.

Evalueringen (fase 3) af de langsigtede resultater af fase 2. Kort fortalt var der i samtlige interviews positive tilkendegivelser for emnerne og underviserne. Undervisningen kan efter ¾ år stadig huskes af den enkelte medarbejder. De elementer, der har haft betydning for den enkelte er blevet en integreret del af deres praksis. Modelprojektet har ført til et forbedret samarbejde indenfor området. Det er blevet muligt at sætte ord på svære temaer og dilemmaer omkring død og selvmord. Emnet diskuteres eksempelvis på medarbejdermøder. Generelt er man blevet mere opmærksom på de ældre, men også, hvordan den enkelte kollega har det.

Samtaler om sorg

Sagt på anden måde, gennem en social og sundhedsassistents ord:
"Jeg synes, at folk der har mistet en ægtefælle, skal have lov til at være kede af det. Det er da en naturlig ting. Det med ikke at spørge ind til den afdøde, det er da en misforstået floskel, at man derved skulle gøre dem kede af det. Det er da en naturlig ting, at man viser sorg, også selvom der er gået et år eller mere siden ægtefællen døde".

En anden supplerer: "Jeg synes også, at kurset har gjort, at jeg tør spørge ind til deres ægtefælle, som er død. Jeg kommer hos et par damer, der begge har mistet deres mænd. Før i tiden tog jeg ikke emnet om den afdøde ægtefælle op, da lod jeg det ligge. Nu kan jeg sagtens tage emnet op. Var det nu et år eller to siden han døde? Og hvad var det nu lige, han lavede? Da har jeg oplevet at folk siger til mig, "Tak fordi du tør snakke om ham, det er der ikke ret mange, der gør".

Sidegevinst ved projektet

Ledelserne i Give og Horsens kommune, blev spurgt om projektet havde haft nogle sidegevinster, og i så fald hvilke. En af lederne siger:
"Jeg synes, at vore egne værdier også er blevet implementeret via kurset. Den opmærksomhed mod, at de ældre udvises respekt, og hvad der kan gøres for, at den ældre kan føle sig værdifuld, det er en sidegevinst ved projektet. Det gælder jo ikke kun de ældre, som kunne overveje selvmord eller er deprimerede, det er også i forhold til alle andre gamle. Her er det vigtigt, at personalet indgyder mennesker en tro på, at de betyder noget i den sammenhæng, de nu befinder sig i, at de ikke oplever sig som ligegyldige, at der er en mening med den enkelte og for den enkelte".
En anden fortsætter:
"Det var da helt klart et af incitamenterne til at indgå i projektet, at vi ville få en viden, først og fremmest i forhold til den selvmordstruede, men også en viden der kunne overføres til de øvrige klienter, vi har. Dernæst skulle vi prøve for en gangs skyld, at vi alle på en gang fik den samme viden".

Forslag til forbedringer til kurset

Alle deltagerne ved fokusgruppeinterviews blev ved slutningen af interviewet spurgt om de havde nogle forslag til forbedringer til kurset, såfremt det skulle gentages. Der blev fremsat ønske om mere viden om samtaleteknikker. Og ønske om flere holdningsmæssige diskussioner i grupper evt. suppleret med rollespil. Adskillige ønskede kurset forlænget med flere kursusdage, så man havde tiden til at påbegynde udarbejdelse og implementering af handleplanerne. De frivillige ønskede flere undervisningsdage sammen med sygeplejerskerne.

Implementeringen

Både i Give og i Horsens kommune er der lagt en plan for, hvordan nye medarbejdere skal introduceres, så de bliver opdateret i viden om selvmordsforebyggelse.

Hvis du har en hurtig internetforbindelse eller er lidt tålmodig, så kan de hente hele rapporten ned her (over 2 Mb, 44 sider)

Formålet med den tværgående evaluering har været at gennemføre en samlet vurdering af modelprojekter. Både at beskrive og analysere projektets forløb og resultater. Et af formålene var også at sikre erfaringerne fra de forskellige modelprojekter så andre kunne bruge dem. Den tværgående evaluering omfatter på den baggrund også et såkaldt idekatalog med anbefalinger omkring fokusfelter og prioriteringer for det kommende arbejde med selvmordsforebyggelse. Ide-kataloget kan endnu ikke hentes ned fra nettet. Men kan få det tilsendt ved at sende en mail til Sundhedsstyrelsen. Den 266 sider lange evaluering kan derimod hentes ned ved at klikke her(kræver tålmodighed eller hurtig internetforbindelse).

I processen med den tværgående evaluering har en repræsentant fra Muusmann gennemført 2 interviews med hver enkelt projektleder. Muusmann har ved ½ årlige dagsmøder desuden samarbejdet og givet input til projekterne, og har desuden inddraget de i projektet løbende rettelser og supplerende oplysninger i den endelige rapport.

Muusmann: Rosende ord til projekt

I punkt 8.3 fremhæves fire projekter ud af de små 30 projekter. Her omtales modelprojekt 88 (side 63-64), der omhandler Forebyggelse af selvmord blandt ældre i Vejle Amt. Muusmann giver projektet flg. Positive kommentar med på vejen (side 211):
"Der er generelt tale om et godt og interessant modelprojekt med stor generering af viden og aktivitet".

I forhold til den nationale handleplan er den 1. oktober 2004 nu sat som endelig skæringsdag. Sekretariatet lukkes ned og personalet overflyttes til andet arbejde eller fyres. De informationer der ligger på www.selvmordsforebyggelse.dk vil blive overført til sundhedsstyrelsens hjemmeside:www.SST.dk eller til Center for selvmordsforskning, www.selvmordsforskning.dk.

Den 7. juni blev der ved Nyborg Strand afholdt den afsluttende nationale konference i det selvmordsforebyggende arbejde, som er iværksat af sundhedsstyrelsen, socialministeriet og undervisningsministeriet og er støttet af socialministeriet. Både modelprojekterne, igangværende selvmordsforskning og forskellige uddannelsesmæssige strategier blev præsenteret på konferencen.

Nyheder

Der var meget at se på, at læse i og høre på. Film, foredrag, posters og projektrapporter blev præsenteret og diskuteret. Efterfølgende er derfor blot et lille udsnit af de mange spændende indlæg.

Om ældre

Den prisbelønnede undervisningsfilm: "Når livet bliver for langt" af Christian Grønning og Lasse Meldgaard Bloch. Se nærmere omtale her og bestille filmen ved at sende en mail til mig.

Bogen: "Selvmord blandt gamle mennesker - myter, viden og forebyggelse". Bestilling og information se på www.Nytnordiskforlag.dk.

Rapporten om: Ældre og selvmord. Forebyggelse af selvmord blandt ældre. Langtidseffekten af undervisningen, samarbejdet og modelprojektet. Center for Udvikling og Uddannelse. CUU) Vejle amt. kan fås ved at sende en mail til Vejleamt@vejleamt.dk og hentes ned fra nettet på www.vejleamt.dk eller fra www.elene.dk.

Selvmordstruede

Publikationen: Vurderingen og visitationen af selvmordstruede. Vejledning til sundhedspersonalet. Se hele den 69. sider lange publikation, og for udprint: www.SST.dk

Børn og unge

I forhold til selvmordsforebyggelse blandt unge blev flere projekter formidlet, men de to jeg specielt vil fremhæve er omtalt på hjemmesiderne: www.tagansvar.dk(Århus Kommune) og www.selvmordsforebyggelse.fyns-amt.dk(Fyns Amts Børne- og ungerådgivning på Vestfyn).

Efterladte

En undervisningsfilm, om det at være efterladt efter selvmord. Inger Anneberg viste råfilmen og omtalte to andre film. Alle tre film kommer på markedet i løbet af efteråret 2004. Bestilling hos www.a4media.dk eller pr. mail til anneberg@a4media.dk.

Inger Anneberg har produceret filmene i et samarbejde med filmproducent Nils Feldballe, der kan kontaktes på mailadressen: feldbal@post10.tele.dk
Se også hans øvrige produktioner på www.feldballefilm.dk Niels Feldballe er desuden producent for filmen: Når tavsheden taler (se omtale tryk her .

Ved den nationale konference den 7. juni fik de fremmødte en status for Referencegruppens arbejde for perioden 1999 til juni 2004. Vejle Amts projekt fyldte en del, da referencegruppen opremsede hvad der var sket i de 5 år. Du kan på de følgende linjer læse, hvad Referencegruppen mener hvad arbejdet har bragt med sig. Men som du sidst i artiklen kan læse, er der bestemt også nogle områder jeg mener, der ikke har fået den opmærksomhed, som de fortjener.

Vidensformidling

Konkret og eksakt viden om selvmordsproblematikken er en forudsætning for, at såvel behandling som forebyggelse kan komme til at fungere optimalt. Information kan endvidere bidrage til at aflive myter og uhensigtsmæssige forestillinger om selvmord og mennesker med selvmordsadfærd. Der har været fokus på følgende aktiviteter indenfor forebyggelsesområdet.

Til professionelle:

• Etablering af www.selvmordsforebyggelse.dk
• Udgivelse af Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse
• Støtte til udarbejdelse af undervisningsmaterialer - se under "Materialer støttet af Socialministeriet efter indstilling fra Referencegruppen".

Til borgere

• Udgivelse af to foldere til mennesker med selvmordstanker og til efterladte (samarbejdsprojekt med Vejle Amt). Folderne er tilbudt de øvrige amter.
• Bog om unges spørgsmål om selvmordsadfærd med de professionelles svar er under udgivelse.
• Område af www.selvmordsforebyggelse.dk, som henvender sig til selvmordstruede og pårørende.

Møder og konferencer

Referencegruppen har deltaget i følgende landsdækkende aktiviteter på forebyggelsesområdet:

• Afholdelse af konference for nøglepersoner (1999).
• Deltagelse i planlægningen af en temagruppe om selvmordsforebyggelse på den nationale konference om forebyggelse af ulykker, vold og selvmord i 2000, arrangeret af Vejle Amt og Fyns Amt.
• Deltagelse i planlægningen af en temagruppe om selvmordsadfærd ved 4. Nordic Safe Community Conference, tilknyttet WHO-netværket Safe Community, 2001 i Vejle.
• Støtte til temadag om selvmordsforebyggelse (Københavns Amt, maj 2003).
• Støtte til temadag om rekruttering og uddannelse af frivillige (Livslinien, 2003).
• Konference om misbrugsområdet og selvmordsforebyggelse (2003).
• Støtte til nationalt seminar om undervisning i selvmordsforebyggelse på grunduddannelser (Center for Selvmordsforskning, 2004).
• National konference om selvmordsforebyggelse (2004).

Se mere på:

Områder svigtet i indsatsen

Hvis du spekulerer på, om det er lidt eller meget, der er nået, kan du sammenholde intentionerne for den nationale handleplan med de konkrete mål .

Efter min opfattelse er der især tre områder, som ikke i tilstrækkelig grad har været tilgodeset.

• Ældre
• Efterladte
• Pårørende til selvmordsforsøgere

Ældre. Her er der gennemført modelprojekt i Vejle Amt. Forskning her har to projekter fået supplerende støtte. Et større projekt adm. af Statens Institut for Folkesundhed. Se www.si-folkesundhed.dk og www.selvmordsforebyggelse.dk har støttet dele af et kvalitativt forskningsprojekt, der foregår ved geronto-psykologisk institut i Århus. Et autopsi. Projekt indsendt af forskergruppen ældre og selvmord er afvist.

Efterladte. Ved den første annoncering af modelprojektmidler var efterladte ikke et prioriteret tema. Det betød at et velargumenteret projekt, ikke fik penge. Året efter var temaet med på den prioriterede temaliste, men ingen af de indsendte projekter fik midler tildelt. I stedet blev en del afsatte penge givet til anden side. Der er alene, og det i sidste sekund, givet støtte til Efterladte-projekter, der omhandler film og produktion af materialer, men ikke nogen støtte der direkte er målrettet efterladte efter selvmord. Fx var sorg og krisehjælp ikke noget man ønskede at støtte.

Det er mildest talt uheldigt at pårørende, som skal leve med angsten for at en af deres nærmeste igen og igen foretager selvmordshandlinger, ikke på noget tidspunkt har været satsningsområde. Mangler du viden og ønsker du at få mere viden om Handlingsplan og dens anbefalinger ("Forslag til Handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark", 1998) så kan det hentes på internetadressen http://www.sst.dk/publ/publ1998/selvmord/suhpsmra/index.htm

Hvordan fremtiden ser ud ved jeg ikke noget om. Hvilke visioner, der er for det selvmordsforebyggende arbejde blandt ældre mennesker, kan jeg heller ikke sige noget om. For hvordan de gode resultater fra Vejle Amt bredes ud til de øvrige amter og til samtlige kommuner i Danmark - kan udelukkende de personer, der varetager sekretariat-funktionen under den nationale handleplan svare på. Desværre mangler den politiske opbakning og dermed også den økonomiske ramme. Så udsigterne ser ikke for lyse ud.

Rygtet vil dog vide, at sagen ligger på socialministeriets bord. Og at det i øvrigt kun er socialministeriet der afgør skæbenen for den kommende forebyggende indsats.

Jeg vil naturligvis gøre hvad jeg kan, for at resultaterne bliver spredt, og erfaringerne bliver bragt videre. Sekretariatet under den nationale handleplan har ydet støtte til at projektlederne og ansvarlige kan videreformidle resultaterne ved den "10th European Symposium on Suicide and Suicidal Behaviour", som bliver afholdt i København i dagene 25.-28. august 2004. Undertitlen er "Research, Prevention and Hope". Her vil Vejle Amt projektet blive præsenteret under temaet: "Elderly people - a neglected high risk group", som kan oversættes til "Ældre mennesker - en forsømt højrisikogruppe" .

Selvmord blandt ældre kan forhindres

Mange selvmord blandt ældre kan undgås, hvis plejepersonalet lærer at opfange symptomerne. Det viser et forebyggelsesprojekt i Vejle Amt.

Hvert år begår flere hundrede danskere over 65 år selvmord. Men tallet kunne være væsentligt mindre, hvis plejepersonalet var uddannet til at se faresignalerne hos de ældre. Det viser et netop afsluttet forebyggelsesprojekt fra Vejle Amt.

- Jeg har set konkrete eksempler på folk, der er kommet i behandling, som jeg ikke med sikkerhed kan sige var kommet det før. Vi har været tilbøjelige til at gøre ingenting og ikke fange symptomerne, erkender Birthe Vilstrup, plejeleder i Horsens Kommune. Her har plejepersonalet fået kurser og undervisning i at se symptomer på selvmordsadfærd og i, hvordan man taler med de ældre om selvmordstanker.

Og det er vigtigt, pointerer selvmordsforsker Elene Fleischer, der har ledet projektet. Mange selvmord blandt ældre udspringer nemlig af en depression, der kan behandles hvis den opdages i tide.

- Personalet har lært at se, at den gamle aggressive mand ikke er gnaven, men måske lider af en depression, fortæller Elene Fleischer, der har skrevet ph.d. i suicidologi. Der er endnu ikke udarbejdet tal på projektet. Men det har været en succes, bekræfter Peter Bo Poulsen fra Muusmann Research & Consulting, der har stået for den eksterne evaluering:

- Det har været et godt projekt med stor kompetenceudvikling. Man har fundet ud af, hvordan problemet kan løses.

Folkene bag projektet ser gerne, at det bliver et landsdækkende tilbud. Men efter at regeringen har valgt ikke at forny handlingsplanen til forebyggelse af selvmord, der blev iværksat i 1999, er det tvivlsomt om andre kommuner kommer til at drage nytte af erfaringerne fra Vejle Amt.

Når byrden bliver for tung

De gamle hænder med de fremstående blodårer knuger pilleglasset, så knoerne bliver hvide. Tanken om at tage alle pillerne og bare forsvinde. At få fred for sorgen

Som 68-årig mister Edel Nielsen sin mand Svend Aage efter 49 års ægteskab, da han dør af en blodprop. Efter Svend Aages død bliver Edels dage lange. Hun tilbringer al sin tid i en lænestol i stuen, hvor hun bare stirrer ud i luften. Maden smager ikke godt, når hun spiser alene, og i løbet af kort tid taber hun 20 kilo. Edel kommer under behandling for det ødelagte stofskifte, men sorgen behandles ikke, og tankerne om selvmord trænger sig på.

- Jeg stod i køkkenet og tænkte 'du kan lige så godt tage de piller'. Jeg havde ikke spor ud af det liv. Jeg ønskede bare at komme væk, erindrer Edel.

Edels tanker er ikke enestående. Faktisk er selvmordsraten blandt ældre over 65 år langt den højeste i Danmark. Hvert år tager cirka 200 ældre deres eget liv. Det svarer til at 28,3% af alle selvmord i Danmark begås af personer over 65 år, mens aldersgruppen kun udgør 15% af befolkningen.

Beslutningen

De ældre forsøger ikke selvmord, de begår selvmord, og metoderne er drastiske. For i modsætning til de unge, der ofte anvender selvmordsforsøg som et råb om hjælp, er de ældre fast besluttede på at dø. Hængning, forgiftning og skud igennem hovedet er tre af de mest anvendte metoder. Metoder uden fortrydelsesret.

Forskning viser, at depression er en af de hyppigste grunde til, at ældre vælger at tage deres eget liv. Forskningsresultater viser, at 75-90% af de ældre, der har forsøgt selvmord var depressive.

Psykolog Jan-Henrik Winsløv fra Center for Gerontopsykologi ved Aarhus Universitet har forsket i ældre og selvmord. Gennem en række samtaler med 16 ældre, der har forsøgt selvmord, fandt han depressive lidelser hos de 15. Han forklarer, at tab af ægtefælle og indlæggelse på hospital forhøjer risikoen for depression - og dermed selvmord - væsentligt:

- Samspillet mellem den sindstilstand, som farver livet i et mørkere skær, og de ældres reelle problemer, som for eksempel sygdom, kan slå benene væk under dem. De er ganske simpelt hårdt ramt.

Det grå guld

Noget andet der rammer de ældre hårdt er samfundets syn på dem, mener selvmordsforsker Elene Fleischer. - Medierne og politikerne har udpeget de ældre til at være en byrde for samfundet, og det føler de sig som. Vores samfund prioriterer nytteværdi højest, og nytteværdi måles ud fra om man har et arbejde, der giver penge. Det har de ældre ikke, altså har de ingen nytteværdi, siger hun og fortsætter:

- Vi ser op til de unge, smukke og dynamiske. Vi dyrker ungdommen, og glemmer derfor de ældres ressourcer. Jan-Henrik Winsløv mener også, at det hænger sammen med de vilkår og normer den ældre generation er opvokset med:

- Mange af dem har jo klaret sig selv fra ganske tidligt. De har været ude at tjene og er vokset op under små kår. Det er meget vigtigt for dem, at de har kunnet klare sig selv og aldrig har været arbejdsløse. Så overgangen til at acceptere, at man har brug for hjælp, er vanskelig.

Afvisningen

Edel havde aldrig haft brug for andre end Svend Aage.

- Jeg holdte så meget af min mand. Jeg har kun haft ham, og at miste ham var en sorg, der er ubeskrivelig. Jeg kunne ikke komme længere ned, fortæller Edel, der til sidst finder sig selv med et fyldt glas Stesolid i hånden.

- Ældre tilkendegiver i mindre omfang end unge, at de går og er trætte af det hele. Så når de endelig giver udtryk for, at de ikke trives, bør man være meget opmærksom på, om de har udtrykt ønske om at dø. Og det skal tages alvorligt, understreger Jan-Henrik Winsløv.

Lænet over køkkenbordet og med pillerne i hånden er Edel tæt på at sige farvel til livet, men tankerne om hendes familie holder hende tilbage. Hun beslutter i stedet at tage pillerne med op til skadestuen som et råb om hjælp.

- Jeg fortalte, at jeg havde lyst til at tage pillerne, at jeg ville tage dem, men at jeg også var bange for det. Det var ligesom om, de brændte i min hånd, forklarer Edel. Men personalet fejer hende af med bemærkningen :

- Det skal du sgu ikke tro, du dør af!

Fortvivlet går Edel til sin læge, som straks sætter hende i antidepressiv behandling.

Den farlige myte

Den måde Edels psykiater reagerede på, er ikke usædvanlig. Omgivelserne overhører ofte, når de ældre fortæller om deres selvmordstanker. En netop udkommet bog "Selvmord blandt gamle mennesker" giver et tankevækkende eksempel:

"… En gammel mand sagde til sin hjemmehjælp, at det ville spare hendes tid, hvis han ikke var der mere. To timer senere bandt den gamle mand et reb fast i dørhåndtaget, trak det op over dørkarmen og lavede en løkke på den anden side af døren, som han hængte sig i …"

Alle forskere på området siger samstemmende, at det er en myte, at mennesker, der vil begå selvmord, ikke siger det højt. Alligevel overser både plejepersonale, læger og familie advarselssignalerne. Statistikker viser, at to ud af tre ældre, der begår selvmord, har haft kontakt med deres egen læge indenfor fire uger før selvmordet. Det bliver bare ikke opdaget, fordi de ældre ikke altid fortæller hvordan de egentlig har det. Og klager om fysiske gener kan være svære at oversætte til selvmordstanker for en praktiserende læge.

Det syge samfund

Det foruroliger Elene Fleischer:

- En masse selvmord blandt ældre kunne være undgået, hvis samfundet var opmærksomme på de ældres depressioner.

Den franske sociolog Emile Durkheim skriver i sin bog "La suicide" fra 1897, at selvmordsraten afspejler samfundets sundhedstilstand. Og Elene Fleischer støder ofte på sygdomstegn.

- De skulle jo dø alligevel, og på den her måde fik de i det mindste lov at vælge selv, forklarer hun om de reaktioner, hun møder, når hun taler med folk om ældres selvmord. Men den holdning kan hun på ingen måde acceptere.

- Depression er en sygdom, der hænger sammen med selvmordstanker. Et menneske skal vel ikke tage sit eget liv, hvis det er sygt? Det skal behandles, konkluderer hun.

Hjælpen

Derfor har man de sidste tre år gennemført et forebyggelsesprojekt i Vejle Amt. Projektet koncentrerede sig især om at uddanne plejepersonalet til at opfange signaler om depression og selvmordsadfærd hos de ældre og reagere på dem.

- Vi skal være meget mere opmærksomme på, at selvom ældre ikke raser og græder, når det gør ondt, kan de godt være ramte alligevel. Når ældre er deprimerede kommer det til udtryk på andre måder end ved de unge. Mændene bliver ofte aggressive og kvinderne reagerer ved at være lukkede og passive, forklarer Elene Fleischer, der har fungeret som projektleder.

Og Dorthe Kjær Iversen, der er hjemmesygeplejerske i Horsens Kommune, mener virkelig, at hun har lært noget.

- Jeg har fået større viden, og på den måde er jeg blevet bedre til at reagere. Jeg har lært, at et normalt sygdomsforløb hurtigt kan ændre sig til noget mere alvorligt. Og jeg har lært, at der altid er en risiko, siger Dorthe Kjær Iversen. Hun fortæller, at personalet alene i hendes område har fundet frem til en håndfuld ældre med selvmordstanker siden projektet sluttede. Ældre som ikke var opdaget før. Ifølge Elene Fleischer er det vigtigt, at personalet tør tale med de ældre om selvmordstankerne og tør spørge ind til emner som ensomhed og døden. Og Dorthe Kjær Iversen er helt enig:

- Personligt har jeg aldrig været bange for at sige tingene lige ud, men det, der har manglet før, er at personalet tør stille de store spørgsmål, konkluderer hun og uddyber:

- Det er vigtigt at kunne, fordi det er os, der har den daglige kontakt.

Idéen med at uddanne fagfolk specifikt til at opfange selvmordssignaler har også været anvendt i Gotland i Sverige. Her blev lægerne specialiseret i at identificere og behandle symptomer på depressioner. Projektet var ikke målrettet de ældre, men henvendte sig til alle aldersgrupper, og blev en stor succes. I de følgende år var der betydeligt færre selvmord på Gotland end i årene før projektet, og også selvmordsraten for de ældre var faldet.

Selvmordets spor

Udover antidepressiv behandling kommer Edel også med i en sorggruppe. Samtidig begynder hun at male igen, som hun og Svend Aage gjorde sammen. Det hjælper hende videre. I dag er 82-årige Edel glad for, at hun ikke gennemførte selvmordet:

- Nu har jeg bestemt mig for, at jeg skal leve videre. Jeg tager den sidste tid med.

Men sorgen er ikke forsvundet :

- Det går ikke sådan over, når du mister det menneske, du holder af.

Anna Thomsens tab har også sat sig dybe spor. For 14 år siden hængte hendes 80-årige mand Arnold sig i et skur, mens de var på ferie ved Vesterhavet. De havde været gift i 20 år. Kort forinden havde han haft en blodprop, men ellers havde han det godt fysisk.

- Han havde sagt til mig, at nu var han 80 år, og så var der ikke mere i ham, erindrer Anna. På det tidspunkt havde hun overtaget hans plads i den lokale pensionistforening:

- Jeg tror han følte, at han ikke længere slog til, siger hun. Og det er hårdt at sidde tilbage med tabet:

- Jeg tænker tit på det, og jeg står stadig uforstående over for det. Jeg synes, det er så tarveligt at stikke halen mellem benene. Vi var jo to mennesker, så vi kunne have snakket om problemet. Men det turde han måske ikke, siger hun tonløst.

Risikoen/ Arven

Unni Bille-Brahe er formand for foreningen "Efterladte". Hun møder ofte den følelse Anna Thomsen sidder tilbage med.

- Man føler sig svigtet af den, der begår selvmordet og samtidig har man en masse ubesvarede spørgsmål. Man vil vide hvorfor, forklarer Unni Bille-Brahe om de efterladtes tanker. Hun fortæller, at mange efterladte ikke føler de har gjort nok for at hjælpe og derfor føler sig medskyldige.

Det gør Anna Thomsen ikke.

- Jeg har ikke haft dårlig samvittighed, for han åbnede ikke op. Jeg elskede ham, og jeg oplevede aldrig at det ikke var gensidigt. Men jeg har været harm, fordi det er en fej måde at vælte det hele over på børnene og mig.

Nu er vi nået til det sidste nyhedsbrev. Det er med lidt vemod, men også med lidt stolthed over det vi i Kikkerten har opnået, at jeg nu benytter lejligheden til en personlig tak. Tak til alle jer der har støttet mig med råd, interviews, litervise af kaffe og god behandling. Uden jer havde jeg selvsagt haft meget svært med at lave det nyhedsbrev, som fra starten havde et bestemt og faktisk meget ambitiøst mål: At fortælle hvad der sker i projektet. At følge og viderefortælle udviklingen i projektet. Og det naturligvis i et sprog alle forhåbentligt har kunnet forstå.

Nyhedsbrevet har haft mange gode resultater. Men også fra en uventet front. En del journalister har fulgt med i nyhedsbrevet, og fundet baggrundsviden om selvmord og ikke mindst det her spændende projekt. Et projekt der tog "den almindelige borger" seriøst, og igennem nyhedsbrevet lod alle interesserede kigge med fra sidelinjen. Det er desværre meget sjældent, at et projekt tager formidlingsdelen så seriøst, som Elene Fleischer fra starten gjorde. Noget jeg både ud fra et sagligt og demokratisk synspunkt kun kan rose.

Men det er især jer, læserne, uanset om I end måtte være fagpersonale, eller almindelige borgere jeg vil bruge mine sidste linjer i det her nyhedsbrev til. Tak for at I har vist interesse i vores nyhedsbrev og dermed i projektet. Og der har faktisk været mange der har brugt og læst nyhedsbrevet. Vi har jo igennem vores statistik-program kunne følge, hver gang nogen klikkede sig frem til nyhedsbrevet på www.elene.dk. Derfor kan vi med sikkerhed sige, at I har været mange der trofast har læst Kikkerten på Elenes hjemmeside. Dertil kommer læserne der på Vejle Amts egen hjemmeside har læst nyhedsbrevet, eller har læst papirudgaven der har ligget fremme mange steder.

Så nu er vi nået frem til overskriften:

Farvel og tak!

Jan Simmen Journalist og web-redaktør

Kikkerten