Selvmordsforskning, formidling og forebyggelse

Fleischer Research & Consulting

v/Elene Fleischer (Ph.d.)

Kikkerten nr. 2

Indholdsfortegnelse

• Handleplanens tre niveauer
• Fuld fart på aktiviteterne
• Rapporten om fase 1 er dyster læsning
• Fakta om ældre og døden
• Mænd i farezonen
• Ideer fik luft under vingerne på temadag

»Fællesskab« udført af sygeplejerske og billedkunstner Jorit Tellervo jorit@nyhavn16.dk

Handleplanens tre niveauer

For at få del i pengene skal bestemte kriterier opfyldes

Som man blandt andet kan se på hjemmesiden www.selvmordsforebyggelse.dk arbejder handleplanen med tre niveauer.

• Specifik forebyggelse. Niveauet beskæftiger sig med de folk, der har forsøgt selvmord.
• Forebyggelse af risikofaktorer. Altså at opdage selvmordstruede, underrette de rigtige steder samt at handle og muligvis behandle de selvmordstruede personer. Undervisningen hører til det niveau.
• Generel forebyggelse. Løse generelle samfundsmæssige problemer og fremme livskvalitet.

Den Nationale Handlingsplan til Forebyggelse af Selvmordsforsøg og Selvmord i Danmark forklarer, at generel forebyggelse er forskellige støttende og afhjælpende tiltag af psykologisk, pædagogisk og social art med det formål, dels generelt at højne livskvaliteten, dels at øge menneskers muligheder for at påvirke deres eget liv. Det tilstræbes at styrke individets egne ressourcer og dermed sætte det bedre i stand til at håndtere livskriser og belastende problemer. Den generelle forebyggelse omfatter også bearbejdning af holdningerne til selvmordsadfærd.

Offentlige arrangementer en del af handleplanen

De offentlige arrangementer kommer netop ind under begrebet Generel forebyggelse. Derfor giver det god mening at anvende nogle af de bevilligede midler til dette niveau.

De offentlige arrangementer er også en del af modelprojektet, hvor Vejle Amt har fået bevilget midler fra handleplanens sekretariat for at fokusere på specielt de ældre.

De efterfølgende kurser i kompetencehævning bygger på handleplanens midterste niveau, forebyggelse i forhold til særlige risikofaktorer og risikogrupper. Her gælder det initiativer eller indsatser over for faktorer, der øger risikoen for selvmordsadfærd og i forhold til specielle befolkningsgrupper, man ved, oftere begår selvmord. Hertil hører også forskning i forhold til hvor let det er at få fat i medicin der kan bruges til at begå selvmord med. Altså håndkøbsmedicin.

Samarbejde nødvendigt for at få pengene

Af hjemmesiden www.selvmordsforebyggelse.dk fremgår der også, hvilke kriterier der skal opfyldes for at få del i pengene.

Det er derfor nødvendigt med et samarbejde med andre organisationer, de frivillige mm for at være berettiget til pengene, der er blevet bevilget til projektet.

Fuld fart på aktiviteterne

Kommunerne har ladet sig inspirere af hinanden og sørget for et meget alsidigt program

Det er altid en rar følelse, når tingene fungerer. Og det ser de ud til at gøre i både Horsens og Give Kommune, hvor man har lagt sig i selen og fået arbejdet sig frem til en bred vifte af aktiviteter. En vifte der spænder fra videreuddannelse af personalet, til at også kommunernes indbyggere bliver inviteret til store møder. Møder der vil fokusere på de vanskeligheder mennesker kan opleve, når de bliver ældre.

Inspireret af Horsens Kommunes ide med store offentlige møder, og af omtalen af ideen i Kikkerten 1, har også Give Kommune nu sat offentlige møder på programmet.

- Det er en rigtig god ide med offentlige møder, hvor også nærbefolkningen lærer om de vanskeligheder, nogle mennesker oplever, i takt med at de bliver ældre. På den måde har også oplandets beboere mulighed for at få mere indsigt i emner som depression, og bliver dermed en vigtig medspiller i kampen mod selvmord, fastslår projektleder og selvmordsforsker Elene Fleischer overfor Kikkerten.

Selv om Give Kommune synes godt om Horsens Kommunes ide, så bliver der dog ikke tale om to identiske forløb. Dels løber arrangementerne i Give meget hurtigere af stablen, og dels har man valgt andre foredragsholdere. Elene Fleischer er den eneste foredragsholder, der er inviteret begge steder. Emnerne er til gengæld, måske ikke så overraskende, nogenlunde ens.

Damp under kedlerne

Begge kommuner har allerede nu sat fuld damp under kursuskedlerne. Kurserne får i begge kommuner lov til at krystallisere sig til forskellige skræddersyede forløb på op til flere dage.

Dog har man begge steder været nødt til at strikke tilbudene så grovmasket sammen, at der stadig er så meget luft imellem arrangementerne, at der er personale nok tilbage, til at passe de daglige arbejdsbyrder. I Give er det lykkedes at strikke et yderst fleksibelt forløb sammen, som åbner mulighed for, at alle kan følge udbudet af kurserne. To parallelle forløb der løber af stablen en uge forskudt, så hvis man er forhindret et par timer eller måske en hel dag, så har man muligheden for at indhente det forsømte igen senere. Den 1. marts starter Kursus 1 med en stor fællesdag, hvor alle kan deltage. Den 27. april afsluttes kurset igen med en stor tværfaglig fællesdag.

Give har satset og arbejdet hårdt på, at alle inden for ældreplejen får muligheden for at få opkvalificeret deres viden. Dog bortset fra Social- og Sundhedsassistenterne og Social- og Sundhedshjælperne, der desværre skal på et andet kursus.

Ros til fleksibelt kursusforløb

- Det er en spændende måde Give har arrangeret kursusforløbet på. Det er meget fleksibelt, og starter og slutter med en tværfaglig dag, forklarer Elene Fleischer.

I Horsens har man planlagt tre forskellige forløb. Et forløb på sammenlagt 3 1/₂ dage for det tværfaglige personale, et forløb på 5 gange 3 timer til Social- og Sundhedsassistenterne.

- De to kursusforløb følger faktisk de anbefalinger fra kortlægningsrapporten, fastslår Elene Fleischer.

Det sidste forløb, som Horsens har på programmet, er de før nævnte store offentlige møder, hvor både frivillige og alle andre interesserede er velkomne til at deltage. Helt i tråd med den store nationale handleplans anbefalinger, hvor det blandt andet lægges op til at gøre borgerne mere opmærksomme på de ting, der kan få livsmodet hos et menneske til at falde. Som når fx en ældre oplever, at man bliver mere og mere afhængig af andre, eller mister en ægtefælle.

Rapporten om fase 1 er dyster læsning

Selvmordsforsker Elene Fleischer serverede fase 1's resultater

Selv om selvmordsforsker Elene Fleischer havde et glimt i øjet, så lagde hun ikke fingrene imellem, da hun opsummerede resultaterne for "fase 1":
 
- I er vældig gode til at tale om døden, så længe det er om andre. Men når det er jer selv, I skal tale om, så er I ikke særligt gode, fastslog Elene Fleischer på et temamøde på Munkebjerg Hotel.
 
Bænket sad en interesseret skare på cirka 40 deltagere. Alt fra sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter til social- og sundhedsassistenter. Alle havde de det tilfælles, at de i kraft af deres arbejde interesserede sig for de ældre borgeres ve og vel. Udgangspunktet, for Elene Fleischers faglige bredsider, var en kortlægningsundersøgelse om ældre og selvmord i amtet.
 
Kortlægningsundersøgelsens resultater kan man i dag læse i rapporten "Ældre og selvmord i Vejle Amt", og det er bestemt ikke opmuntrende læsning. Men det var ikke den eneste årsag til, at Elene Fleischer ikke sparede på krudtet.
 
- Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at provokere jer, for det får os almindeligvis til at tænke sig om én gang mere, forklarede Elene Fleischer.
 
At der er brug for, at alle tænker sig om mindst en ekstra gang, ikke mindst indenfor ældresektoren, afslører rapportens dystre konklusioner.

Katastrofale holdninger dræber

Rapporten afslører blandt andet, at fagpersoner, uanset hvor i hierarkiet de befinder sig, ofte godt kan forstå, at ældre har selvmordstanker. Og de synes endda, at det er meget naturligt, for "de er jo gamle og har levet deres liv". Andre går så langt, at de simpelthen ikke tror, at selvmord kan forhindres.
 
- Jeg bliver trist til mode, når jeg møder den slags holdninger. Det er trist, at der findes mennesker, der har den slags holdninger, understregede Elene Fleischer.
 
Andre fagfolk mente ifølge undersøgelsen, at alle mennesker selv bærer ansvaret for deres eget liv. Også selv om de skulle lide af en depression eller netop er blevet ramt af sorg.
 
Men der er måske en årsag til disse holdninger. Undersøgelserne afslørede også, at fagpersoner ofte oplever, at deres faglige kompetence langt fra rækker, når det gælder ældres selvmordstanker og depressioner. Men det er næppe hele forklaringen, for undersøgelsen afslørede også, at selv om enkelte af fagpersonalet havde stor teoretisk viden på området, så kunne de stadig ikke genkende en depression. De blev stadigvæk irriteret på den mavesure gamle mand, i stedet for at se ham som en person, der lider af en alvorlig psykisk lidelse.

Hierarkisk ensretning

Et andet problem rapporten pegede på var, at der er et hierarki imellem faggrupperne, der gør, at begreber som "ligeværdighed" på det nærmeste er ukendt. Resultatet bliver uundgåeligt: et ikke særlig godt samarbejde mellem faggrupperne.
 
Rapporten afslører også, at faggrupperne ellers nok mener, at samarbejdet fungerer godt. Men kun ned af den hierarkiske rangstige. Lægerne synes, at de har et godt samarbejde med sygeplejerskerne, mens sygeplejerskerne bestemt ikke selv mener, at de har et godt samarbejde med lægerne. Til gengæld synes de, at de har et godt samarbejde med social- og sundhedsassistenterne og andre faggrupper der er placeret lidt længere nede på stigen. Et samarbejde faggrupperne under sygeplejerskerne har svært ved at få øje på. "Godt" er i hvert fald ikke det ord, de ville bruge for at beskrive samarbejdet mellem dem og sygeplejerskerne.
 
Nogle ansatte er i tvivl om, om andre ser, hvor svært og krævende deres arbejde faktisk er. "Andre" betyder i den sammenhæng kollegaer eller overordnede.
 
Rapporten kommer dog også med en mulig forklaring på det dårlige samarbejde på tværs af faggrænserne. Alle forklarer nemlig, at de mangler tid og overskud.

Fakta om ældre og døden

Kortlægningsundersøgelsen i Vejle Amt viste blandt andet, at ældre kommunikerer på en anden måde end fx yngre mennesker. Men det var langt fra det eneste, undersøgelsen viste. Kortlægningen afslører blandt andet også:

• At døden ikke som begreb nævnes, men omtales indirekte
• At ældre mennesker taler om døden, men omformer døden til livstrætheds- eller livsmætheds udsagn.
• At nogle ældre mener, at det er op til "Vorherre" at bestemme dødstidspunktet, men han kunne nu godt se positivt på deres ønske
• At nogle ældre anvender tavshed som tegn på afmagt

I forhold til de yngre

• At døden er for alvorlig et emne at tale med yngre mennesker om
• At ældre og yngres sprog er forskelligt

Om ældre der udfører selvmord

• At de kan have alkoholproblemer
• At de kan have en ubehandlet/atypisk depression
• At de kan have en ubehandlet patologisk sorg
• At de kan være bange for en uværdig livsafslutning
• At de kan være bange for demens og andre sansetab
• At de kan være bange for at blive anbragt på plejehjem
• At de kan være bange for en uværdig livsafslutning, og derfor vælger at begå selvmord

Angst for døden

Undersøgelsen viser også, at ældre har mange forskellige former for "angst for døden". De kan være bange for:

• Sidste del af livet
• Selve dødsøjeblikket
• Efter døden

Mænd i farezonen

Det gælder om at sætte tidligt ind med forebyggelse

Påstanden om at mænd er mere skrøbelige end kvinder, vil nok få en del nik og smil frem på læberne hos kvinderne. Men der er bestemt ikke noget at smile af, for påstanden lader sig desværre påvise i selvmordsstatistikken.
 

Ældre mænd er i farezonen for at begå selvmord. Manden på billedet var dog nok ikke. Han flirtede med unge piger og blev kaldt Don Juan og blev næsten 100 år (Kunst udført af sygeplejerske og billedkunstner Jorit Tellervo) jorit@nyhavn16.dk

Det fortalte Elene Fleischer på temadagen, da hun fortalte om Ph.d. studerende Annette Erlangsens foreløbige resultater.
 
Annette Erlangsen har set endeløse talrækker igennem, og fundet frem til, at mænd er særligt skrøbelige. Man kunne også bruge ordet "følsomme" eller andre mere positivt ladede ord, men fakta er, at mænd har svært ved at komme over skilsmisser eller en ægtefælles død. Alt for mange af dem beslutter at tage deres eget liv.
 
Derfor mener Elene Fleischer, at Annette Erlangsens foreløbige konklusioner tyder på, at der er god grund til at være særligt på vagt lige umiddelbart efter en ægtefælles død. Det gælder nemlig for begge køn, at selvmordsraten bliver mangedoblet, når en borger pludseligt står alene tilbage uden sin livsledsager.
 
Værst ser det ud for gruppen af mænd over 80 år. Her er der tale om en ottedobling af selvmordsriskoen, hvis partneren dør.
 
For de ældre kvinder gælder det imidlertid også, at selvmordsraten stiger. I rene tal viser statistikken en over femdobling af risikoen for kvinder mellem 65-79 år begår selvmord. Selvmordsraten for kvinderne over 80 år stiger næsten til det firedobbelte.

Selvmord kort efter ægtefælles død

De opsigtsvækkende konklusioner afslører ifølge Elene Fleischer også, at mange selvmord sker lige umiddelbart efter en ægtefælles død. Tallene viser også, at mændene har sværest ved at vænne sig til tabet af partnere, og først når næsten fem år er gået, falder selvmordsraten ned på samme niveau som kvinderne.
 

Også en skilsmisse fører til en markant højere selvmordsrate, viser tallene. Der er dog noget, der kan lægge en dæmper på de triste tal. Uanset om bryllupsklokkerne endnu en gang får lov til at ringe efter en skilsmisse eller en partners død, så ser det ud til, at et nyt ægteskab har en dæmpende effekt hos mændenes tendens til selvmord. Det samme gælder desværre ikke for kvinder.
 
Derudover afslører de foreløbige konklusioner, at selvmordsrisikoen er dobbelt så høj hos ugifte kvinder og mænd. Også her er det i øvrigt mændene, der topper den tragiske statistik.

Ideer fik luft under vingerne på temadag

Der var en summen af deltagere, der lod deres indtryk bundfælde, da der var pause i temadagen. Solen skinnede, og fra Munkebjerg Hotel var der en flot udsigt ud over Vejle fjord. Men det var nu hverken solskinnet eller den flotte udsigt, der optog deltagerne af temadagen, men derimod det massive bombardement af ny viden om selvmord og ældre.
 
Mens kaffekopperne klirrede, fik tankerne frit løb, og en del af deltagerne diskuterede ivrigt, hvordan selvmord hos ældre kunne forhindres.
 
- Det er nu meget rart at få ord på de tanker og oplevelser, man har haft i hverdagen, mente en.
 
Andre diskuterede, hvor vidt et opslagsværk om selvmord ville blive brugt. Mens en var overbevist om, at et opslagsværk ville blive brugt, så var der igen andre, der mente det stik modsatte.
 
- Det ville være godt med et opslagsværk, som man kunne bruge til at fylde hullerne i ens viden op med, argumenterede en kvindelig deltager højlydt.
 
- En håndbog er både godt og skidt. Efterhånden findes der jo så mange forskellige håndbøger om alt muligt, lød argumentet imod en håndbog. En anden deltager mente simpelthen ikke, at håndbøger blev brugt.
 
- Jeg kunne nu virkelig godt tænke mig en holdningsdiskussion. For der er jo mange, der mener, at det er helt i orden, at folk begår selvmord, var der en anden en der mente, og høstede anerkendende nik rundt om bordet, hvor kaffe og kager havde fundet plads mellem bunker af papirer og notater.
 
- Det er vigtigt at inddrage præsterne. Jeg er ret sikker på, at de gerne vil være med i et tværfagligt samarbejde, forklarede endnu en deltager.